Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Hans Blome og Gert Ranzau
han paa og sendte det Bud ind, at, efterdi Hans Blome før paa
Raadhuset havde opfordret ham til at komme udenfor, saa var
han her nu og ventede ham. Var Hans Blome en ærlig Mand,
kom han ud.
Der behøvedes mindre end sligt til at samle Opløb, og
Adelsmænd og Borgere kom lobende til for at se, hvad Enden skulde
blive. Gert Ranzau synes tilsidst selv at have indset det
upassende i Forestillingen. Det vilde jo ogsaa have været et eget
Syn at se Landets to øverste Embedsmænd, Amtmanden i
Flensborg og Amtmanden i Haderslev, om Formiddagen, før Folk
endnu var drukne, midt paa aaben Gade udfægte deres
Mellemværende, medens Mængden hujende slog Kreds, peb i Fingrene
og raabte: „Puds ham!" Og helt besynderligt vilde det samme
forekomme, naar det tillige skulde betyde: at holde Landretsdag
samt afvende Herrens Fortørnelse ved at hævde den dybt sunkne
Retspleje. Ventetiden og Omgivelserne slog da koldt Vand i
Blodet paa Gert Ranzau. Der maatte kunne findes et mere
passende Sted til Tvekampen. Førend Hans Blome var kommen
ud, lob Gert Ranzau til sit Herberge og lod sadle sin Hest.
Imidlertid var Rygtet om, hvad der foregik paa Gaden, trængt
ind i Raadhussalen. Man ilede ud for at hindre ubetænksomme
Skridt, og en Flok bestaaende af Christopher Ranzau, Ditlev
Brockdorff, Frederik Ahlefeldt og Hertugens Kansler, traf Gert
Ranzau i hans Herberge i Færd med at ville til Hest.
De sagde ham fra Hertugen, at denne var meget ked over, at
sligt skulde gaa for sig, da det var den første Landretsdag i hans
Regering. Hertugen bad ham derfor som hans Landsfyrste om
at give efter, da det vilde være ham, Hertugen, til stor Skam,
om sligt skulde komme ud iblandt de regerende Fyrster.
De blev længe ved at opfordre Gert Ranzau paa denne Vis,
og tilsidst svarede han, at Hertugen altid havde været ham en
naadig Herre, han vilde derfor nødigt gøre ham imod. Paa den
anden Side angik Sagen hans eget Navn og adelige Ære. Han
vilde da lægge hele Sagen i Hertugens Haand paa Betingelse
af, at hans Navn og Ære forblev ukrænkede. — Saa blev Hesten
sadlet af igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
