Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Henrik Ranzatis Svar til Enkedronningen
Og saa med eet at blive greben i Kraven, rusket og rystet,
saa Fjerene fløj, og han blev ganske forpjudsket! Og det ikke
af en Ligemand, saa at det hele kunde benægtes eller overlegent
forbigaas som Taktløshed, men af en virkelig Dronning, der
endog truede med at ville rejse rundt og fortælle det med
Biomstændigheder ved alle Hoffer, fra Brunsvig til Meklenborg!
Her var kun eet at gore: Komme hende i Forkøbet og selv
først skrive allevegne om og berette, hvad der var foregaaet.
En Afskrift af Enkedronningens Brev med vedlagt, værdigt og
roligt Svar fra Henrik Ranzau maatte kunne overbevise enhver
rettænkende om, hvem det var, der her var brudt udenfor
Anstands og god Tones Skranker. Altsaa først Svaret til
Enkedronningen.
Men inden dette endnu var skrevet, kom det andet Brev fra
Enkedronningen, det om Regnskabs-Afhøringen, det egentlige
Undsigelsesbrev. Hvis Henrik Ranzau havde været i Tvivl om
Bruddets Dybde, fik han Beviset nu. Nu gjaldt det mere end
blot Anstandsregler. Det var selve det at være eller ikke være,
hans Stilling som Statholder og Lensmand, der stod paa Spil.
Dog forst og fremmest intet Spor heraf i hans Svar! Kun ædel
Undervarme, ingen Bitterhed eller egen Vrede, der lige overfor
fremmede Fyrster kunde skaffe Enkedronningen en letvunden
Sejr. Altsaa først Svaret paa hendes første Brev1.
Hvad Eders Majestæt ganske uventet og uforskyldt, fast haardt
og vredt har skrevet mig til under 12. ds. fra Haderslev, har jeg
med Smerte fornummet. Skøndt uskyldige, angribes jeg og mine
deri paa en saadan Maade, at hvis slig, højbesværlig Skrivelse
var kommen til mig fra en af mine Ligemænd og ikke fra Eders
Majestæt, skulde jeg billigt og med Lethed have besvaret den,
som min Ære og, Gud være lovet! endnu uplettede Hæder
krævede. Men overfor Eders Majestæts Person er jeg skyldig og
villig til at vise Ærefrygt. Saa vil jeg da gerne, saa meget jeg
formaar, vise Taalmod, henstille Mesteparten af Eders
Majestæts Skrivelse til sit Sted og lade den ubesvaret. Dette falder
mig saa meget lettere, som jeg fra Eders Majestæts tidligere
milde, kongelige Gemyt slutter, at den nærværende Unaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
