Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Kaas’ Brei’ til Jørgen Rosenkrans
59
tage Regeringen over disse Lande og Folk." Den kejserlige
Tilladelse, hvortil her sigtes, var ikke den kejserlige
Myndigheds Erklæring, som jo endnu ikke var udstedt, men blot den
meget omtvistede tidligere „Indult" af 1589. Hellerikke af
Svarene fra Kongen eller Regeringsraaderne fremgaar det mindste
herom. De iagttager den dybeste Tavshed.
Af Sagen selv endelig, af Statholderens Interesse, lader sig
intet slutte. Thi det kunde ligesaa vel være ham magtpaaliggende,
skøndt indviet, at tie, som han kunde ønske — uindviet, men
paa Spor — ved Hjælpsomhed at faa udlokket en Tilstaaelse.
Den Indvending endelig, at hvis han havde vidst, hvad der
forestod, var alle de i hans to Breve meddelte hemmelige
Oplysninger ligegyldige, beviser heller intet. Thi hvis Statholderen
var Medvider i eller blot havde faaet Nys om, hvad der var i
Gære, kunde det være ham magtpaaliggende at lade særlig den
unge Konge vide, at det store Skridt, man nu stod i Begreb
med at foretage, havde i Virkeligheden han med andre Midler
forlængst baade forberedt og iværksat.
Som sagt, Sporene udenfor Rævehulen er utydelige og peger
i dobbelt Retning. Vi maa nøjes med at iagttage Virkningen af
Statholderens Breve og hvad Svar, han fik igen. Hvad han
muligt anede, men næppe fik ligefrem Bevis for, var, at
Regeringsraaderne sikkert i deres Hjerter gottede sig over den
Overhaling, han havde faaet. Regeringsraadet var ikke samlet,
Jørgen Rosenkrans var dragen til sin Gaard i Jylland, Hak Ulfstand
til sin i Skaane, da Brevene kom.
Niels Kaas modtog dem, og der kommer formelig Flugt i hans
sindige Forretningsstil, da han melder sin gamle Ven, Jørgen
Rosenkrans1, om hvor „sælsom en Ende den Retsdag i Slesvig
haver fanget". Udfordringerne mellem Hans Blome og Gert
Ranzau maa han omtale med kraftig Udmaling af
Biomstændighederne. Sluttelig bliver det ham dog for meget at fortælle, og
han fortsætter: „Hvorledes alt er afganget er meget for
langsomt at skrive, men hvad Dronningen siden har skrevet
Statholderen til, og hvad han har svaret med mere, som kongelig
Majestæt er tilskrevet .... skikker jeg Dig derhos, hvoraf Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
