Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle henvender sig til Ulrik af Meklenborg
Folger kunde blive vidirækkende. Hvis han vilde overtale sin
Datter til nu, da det saae saa forstyrret ud, at opgive hele
Regeringen i Hertugdømmerne, saa vilde Henrik Ranzau kunne
beholde sin Stilling som Statholder i Fred, og Rigsraadet kunne
slukke Lunten, putte Christian den Fjerdes
Myndighedserklæ-ring uaabnet i Lommen og regere uforstyrret i den unge
Konges Navn.
Det var da hverken Meklenborgs Magt, hvorpaa det kom an,
eller Hertug Ulriks Anseelse, Visdom og politiske Erfaring. Det
var hans Tryllemagt over Datteren, man bejlede til, og det var
atter denne Magt, der drog hende med vante Tillid til den
eneste Raadgiver, paa hvem hun fuldt turde stole. Naar endelig
Johan Adolph gik samme Vej som alle de andre, saa var det
nærmest som en Skoledreng med ikke ganske sikker
Samvittighed, men vis paa, at Fristed maatte være dér, hvor alle de
andre søgte hen.
I Meklenborg mødtes da de forskellige Tankegange i Form
af Gesandtskabs-Meddelelser og Breve. Idet de sidste Tiders
Begivenheder saaledes blev belyste fra alle Sider og i samlet
Lys rettede mod et og samme Punkt, brødes de atter her som
i en Prisme og stod som et mangefarvet Straalebundt. Alderen
af hvert enkelt Lys lader sig bestemme, ligesom de finere
Flamme-Traade, der angav, hvilken Art Lidenskab der brændte
i hvert.
Ældst var aabenbart Enkedronningens Tankegang. Det var
næsten som Lys fra en undergaaet Klode, naar Dr. Sybrandt1
skulde genoptage Spørgsmaalet om, at hun ønskede at forlade
Hoffet. Alt, hvad der havde bevæget hendes Sind lige fra hin
Februardag, da hun sad ensom paa Københavns Slot og skrev
til sin Fader om Henrik Belovs hemmelige Bortrejse, skulde
nu frem paa ny, og Hovedsummen var, at Rigsraaderne ikke
havde formaaet at afpresse hende noget Løfte om Hans Blomes
Afskedigelse, men de havde rigtignok behandlet hende paa en
saadan Maade, at hun vilde tage sin Død derover, skulde hun
taale det længer.
Hertug Ulriks Indvendinger mod, at hun forlod Hoffet, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
