- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
73

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enkedronningens Bitterhed mod Henrik Ranzau

73

Christian den Fjerde denne Befalingsform, som man i den senere
Tids Stridigheder oftere, men uden Spor af Ret, havde ladet
ham benytte, og underskrev den 12. Maj Breve til de tre
paagældende1 om at møde hos ham til Pinse.

Den ene af disse, Hans Ranzau, Amtmand i Rendsborg, var
imidlertid ikke hjemme men i Wolffenbüttel hos
Enkedronningen. Ad denne Vej kom det usædvanlige Skridt hende for
Øre. Hun undredes og ærgrede sig vel derover, men var dog
ikke istand til at gennemskue, hvad der laa bagved. Hun skrev
derom til Hertug Johan Adolph2:

„Her er kommen troværdig Tidende om, at Statholderen,
Hans Ranzau og Henrik Ahlefeldt er kaldt ind i Riget til
kommende Pinsefest. Hvad man dér vil koge og brase, vil Vi vel
med Tiden faa at vide. Vi antager, at saavel Vi som Eders
Kærlighed dér skulle holde for. Dette er Statholderens Lumskerier.
Han har ladet de to andre forskrive med, for at han ikke alene
skal drage al Mistanken paa sig. Den Skrivelse, han har sendt
til Eders Kærligheds Sekretær", [hvori Statholderen erklærede,
at han ikke kunde forsegle Johan Kuhlmanns Dom med det
kongelige Segl, men skulde, naar han talte med Kongen, anbefale
den til Bekræftelse], „viser ogsaa, at han længe har vidst, at han
skulde rejse ind i Riget, længe førend den Skrivelse var
kommen, hvorved han er bleven befalet at komme. Saadanne og
lignende Kunster havde han altid for imod Os, medens Vi førte
Regeringen. Men Vi haaber, at han engang skal faa sin tilbørlige
Løn derfor, hvortil da Vor Befordring ikke skal komme til at
mangle. Og han har gjort sig fortjent til, at Eders Kærlighed
ligeledes vil være ham beforderlig."

Kun to af de indforskrevne, Statholderen og Henrik
Ahlefeldt, kom altsaa til København. Rigsraadet var her samlet. Og
den 5. Juni 1593, efter endt Prædiken, holdtes i Raadsalen paa
Københavns Slot det betydningsfulde Møde3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free