Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 Mødet i Kobenhavn i Juni 1593
en Afskrift, eller maaske under den endnu simplere Form, som
Hertug Johan Adolph sidst havde anvendt. Derimod forekom
det ham betænkeligt at afkræve Stænderne Ed paany, da de jo
alt engang havde svoret, og der herved let kunne vækkes Tvivl
om de tvende Eders Betydning. Alt dette var, som sagt, blot
Statholderens beskedne Mening, han henstillede den til de
Herrer Rigsraaders bedre Betænkning.
Som det vil sees, søgte Henrik Ranzau at gøre Overgangen
fra det gamle til det nye saa svag som muligt og havde intet
imod, at den opstillede Betingelse om et Forlig kunde skyde
Afgørelsen ud. Hvad han frygtede, var et bråt Systemskifte, han
ønskede Fortsættelse af de gamle, ret behagelige Forhold, blot
med personlig Dækning for ham selv mod Enkedronningens
Overgreb. Niels Kaas var imidlertid ikke tilfreds med
Udtalelsen og erklærede, at, hvad Udskrivningsformens Enkeltheder
angik, maatte man ganske vist gærne først skrive til Hertug
Ulrik. Men han udbad sig klarere Svar paa, om Udskrivningen
burde foregaa i baade Enkedronningens og Prinsens Navn.
Statholderen tog da atter Ordet. Kunde man forliges med
Enkedronningen om, at Prinsen alene i sit eget Navn lod
Udskrivningen foregaa, saa var dette jo saa meget bedre. I saa Fald
kunde det blive meddelt i selve Udskrivningen, at Hs. Majestæt
havde forligt sig med sin Moder om denne Fremgangsmaade.
Om det ogsaa skulde behage Enkedronningen at ville lade egne
Gesandter møde paa Landdagen, saa kunde dette maaske ogsaa
gaa. Derimod vilde Statholderen bestemt tilraade, at man, da
Dr. Winsheim var undervejs syd fra, vilde vente med Brevet til
Hertug Ulrik indtil hans Ankomst.
Hertil svarede Niels Kaas: „Tiden løber, Skrivelsen skal først
til Meklenborg, dernæst maaske tillige til Brunsvig og tilbage
igen." Der var ikke lang Tid til Bartholomæi. Men man kunde
jo affatte den forinden, saa at den straks kunde afgaa, naar
Doktoren kom.
Derpaa sattes Sagen under Afstemning. Rigsraadet vedtog, at
Udskrivningen skulde ske alene i Prinsens Navn. Var
Enkedronningen tilfreds hermed, desbedre. Hvis ikke, skulde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
