- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
83

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83 Enkedronningens Opfattelse



Landdagen i Slesvig kun utaaleligt Overgreb fra Rigsraadets
Side. Hvis dér skulde være foregaaet noget til Nedsættelse af
Christian den Fjerdes Værdighed, saa var hun som
Formynderske den eneste berettigede til at paatale det. Hun havde ikke
selv personligt været til Stede, men indhentet alle Oplysninger
om Hertug Johan Adolphs Optræden. At hun, saaledes som
Rigsraadet, blot paa en Privatmands Angivelse, han være saa
højtstillet, som han være vilde, skulde beskylde en fyrstelig
Person — nej, „dér vidste hun dog, Gud ske Lov! bedre
Besked".

Johan Adolph havde iøvrigt ikke gjort andet, end hvad han
havde hendes Tilladelse til, naturligvis ikke som staaende Ret,
men kun for denne ene Gangs Skyld. Christian den Fjerdes
Ære led intet ved, at man afviste den Deltager i Landretten, der
kun var indkaldt af Henrik Ranzau, men ikke af Enkedronningen
som Formynderske. Og at Johan Adolph havde ført Forsædet
paa denne Landdag og ikke Christian den Fjerde, det var
selvindlysende rigtigt. Thi en umyndig kunde overhovedet ikke efter
Hertugdømmernes Ret udskrive en Landdag; i Begyndelsen, da
baade Christian den Fjerde og Hertug Philip var umyndige,
udskrev derfor ogsaa Landdagen sig selv.

Men selv om Christian den Fjerde havde været myndig, maatte
dog Hertug Johan Adolph have ført Forsædet, thi han var i dette
Aar den regerende Fyrste og havde som saadan Retten dertil.
Enkedronningen havde tre Aar i Træk paa Grund af den anden
Parts Mindreaarighed ført Regeringen. Da nu endelig Johan
Adolph var bleven myndig og hyldet, kunde det ikke uden Uret
nægtes ham at overtage den Regering, der aarligt skulde gaa
paa Tur.

Det var Rigsraadet, der væltede sig ind og søgte Strid. Hun
var nødt til at føre denne Strid for sin Søns Skyld, men forresten
villig til at fjerne de Anstødsstene, hun formaaede. Afskedige
Hans Blome vilde hun ikke. Han var en brav, hæderlig Mand
paa hvem Frederik den Anden havde sat megen Pris, og han
havde i nærværende Tilfælde kun staaet paa sin Herres og
Hertugs, Christian den Fjerdes Ret. Men hun var villig til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free