Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landdagen i Flensborg September 1593
105
ikke faa af de hertugelige var udeblevne og meldte siden
Forfald1. Da man var samlet, tog Henrik Rammel Ordet paa
Kongens Vegne. Et „ærbart Landskab" erindrede sikkert, hvorledes
Kongen Aar 1590 havde modtaget Hyldingsed og lovet at ville
bekræfte Privilegierne, naar han blev myndig. Han havde nu
modtaget kejserlig Myndighedsbevilling, og ihvorvel han gærne
endnu nogen Tid paa Grund af sin Ungdom vilde have været
forskaanet for Regeringens Byrder, saa havde der dog tildraget
sig visse Sager, der gjorde det uomgængelig nødvendigt for ham
nu at overtage Regeringen. Kongen havde i den Anledning
stævnet dem hid og var villig til at bekræfte, hvad der var ydet af
hans Forfædre og lovet af ham.
Men Kongen kunde derhos ikke forholde et „ærbart
Landskab", hvorledes han igaar Aftes havde faaet overbragt en
Skrivelse fra den romerske Kejser, der forekom Hs. Majestæt „fast
fremmed og bevægelig". Thi da Kongen ikke vidste at erindre,
hvori han havde været Kejseren, sin hjertekære Fru Moder eller
og sine unge Brødre imod og derved foraarsaget Skrivelsen, var
denne ham meget fremmed. Men han havde ikke villet undlade
at meddele et „ærbart Landskab" Skrivelsen med naadig
Begæring om, at man vilde nedsætte et Udvalg og forhandle om,
hvad derpaa skulde svares. Naar dette var skeet, vilde Kongen
skride til at bekræfte Privilegierne.
Derpaa overrakte Henrik Rammel den kejserlige Skrivelse
til Statholderen, der oplæste den for Forsamlingen. Efter en
kort Forhandling svarede Henrik Ranzau paa Forsamlingens
Vegne, at man var rede til straks at modtage Bekræftelsen af
Privilegierne. Hvad Misforstaaelserne mellem Kongen og hans
Fru Moder angik, samt om Regeringens Enkeltheder, agtede
man senere at raadslaa. Henrik Rammel lovede at meddele
Kongen dette Svar og gik ud.
Et Øjeblik efter kom Christian den Fjerde selv paa Raadhuset
og traadte ind i Salen. Statholderen tog igen Ordet og sagde, at
et „ærbart Landskab" havde befalet ham at svare paa Kongens
ved Henrik Rammel meddelte Tilbud. Han takkede da først
Kongen, fordi han var kommen i denne Anledning. „Land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>