- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
131

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enkedronningens Si’ar til Henrik Belov og Jakob Seefeldt 131

1594 paa Koldinghus de tvende Rigsraadet"1. 1 den unge Konges
Navn meddelte de hende først, at han med Beklagelse havde
erfaret, hvorledes hun havde ladet sig forlede af urolige Hoveder
og tilladt, at der i hendes Navn ved Kejserhoffet dreves
allehaande „Praktiker" mod ham og hans Regering, skøndt han var
den regerende Fyrste og ikke havde ventet at tilføjes slig Skam
af hende. Han bad hende derfor, at hun vilde afholde sig fra
sligt, da han jo aldrig havde handlet hende imod.

Som det vil ses, var denne Henvendelse holdt i en vis
Almindelighed og berørte ikke med et Ord det brændende
Spørgsmaal, Enkedronningens nylige Forsøg paa at indkræve
Hertugdømmernes Amtsindtægter. Grunden hertil var vistnok den, at
man ellers vilde have lagt hende Svaret lige i Munden, den
nemme Form for Afvisning, at Kejseren jo havde tilladt, ja
befalet hende at forvalte Statsindtægterne. Man gik derfor dybere
og bestred overhovedet hendes Ret til at henvende sig til
Kejseren.

At Spørgsmaalet om Amisindtægterne ikke desto mindre var
Kærnepunktet, kan ses af, at Christian den Fjerde et Par Dage
forud havde skrevet til Kommissærerne2 og bedt dem afholde
Enkedronningen fra at afkræve Amtmændene deres
Lensind-tægter, samt meddelt Kommissionen, at han just havde afsendt
to Rigsraader til Enkedronningen — for at bede hende om det
samme.

Da Enkedronningen ikke gav noget som helst Svar, meddelte
Henrik Belov og Jørgen Seefeldt hende videre, at de ligeledes
havde en Besked at bringe fra Rigsraadet. Derpaa fremførte de
den alt paa Herredagen sidste Sommer vedtagne, men siden da
hengemte, Anmodning til Enkedronningen om at forlade Hoffet
og begive sig til sit Livgeding.

Det var dog ikke aldeles ordret den samme. Saaledes som
Enkedronningen straks efter til eget Brug nedskrev den, var der
i hvert Fald kommet et Par nye Punkter til, der næppe hidrørte
fra Hukommelsesfejl. Det kunde maaske være tilfældigt, at der
til alle de Udgifter og Tab, Landet havde haft i de sidste Aar,
denne Gang var kommet en ny Post til: Sildefiskeriets Tilbage-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free