Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningens Si’ar til Henrik Belov og Jakob Seefeldt 133
og forfordele mig." Uden andres Hjælp maatte hun dog nu se
at værge sig og svare dem paa engang værdigt, forsigtigt og
skarpt. Den næste Morgen, den 1. Februar, lod hun dem kalde
og gav dem mundtligt følgende, vel afvejede Svar:
„Synderlig kære! Jeg har igaar paahørt, hvad I, Henrik Belov
og Jakob Seefeldt! have forebragt og meddelt mig paa min
synderlig kære Søns Vegne saa og fra Rigsraaderne, behøver ikke
at gentage det, men begærer, at I paa mine Vegne ville formelde
min Søn min moderlige Hilsen og Rigsraaderne alt godt, samt
derhos paa mine Vegne berette min Søn og Rigsraaderne
Følgende:
Efterdi denne Sag er saaledes beskaffen, at jeg maa betænke
mig derpaa, saa begærer jeg venligt af min kære Søn og naadigst
af Rigsraaderne, at de vil have en kort Tid Taalmodighed. Jeg
skal da erklære mig venligt overfor min Søn og naadigst
overfor Rigsraaderne.
Men hvad den Skam angaar, som jeg, efter hvad I meddelte
igaar, skal have bevist min kære, elskede Søn, saa skal, om Gud
vil, ingen overbevise mig om, at jeg nogensinde har tilføjet ham,
eller villet tilføje ham, Skam. Men naar min Søn kommer til
sine fulde Aar, da skal han vel se og erfare, hvem det er, der
har bevist ham Skam. Men hvad der er vederfaret mig, det veed
hver ærlig Mand. Dog kan og vil jeg ikke tilregne min Søn det,
og vil jeg ikke have givet ham nogen Skyld. Alt dette begærer
jeg, at I ville berette min hjerteelskte Søn til Svar".
Da de to Rigsraader hermed var affærdigede, satte
Enkedronningen (Fig. 14) sig til at skrive til sin Fader og til sin Kansler1
for at meddele, hvad der var foregaaet, og udbede sig deres
Raad om, hvad der yderligere burde gøres. Uden Betjening som
hun var, maatte hun egenhændig besørge Skriveriet, et Arbejde,
der efter hendes kantede Skrifttegn og besynderlige
Retskrivning at dømme, næppe er faldet hende let.
Men ikke nok hermed. Som Bilag til Brevet til Dr. Sybrandt
vedlagde hun, foruden en ordret Afskrift af sit eget Svar, tillige
en meget vidtløftig Gengivelse af alt, hvad hun kunde huske
Gesandterne havde sagt, en Gengivelse, der, prøvet med, hvad
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VI 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
