Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Rigsraadets Vrede mod Enkedronningen
hendes „Livgedings" Skove maatte hugges Træ til Flaaden, om
det saa blot var til „Knæer" og „Indholter"Næppe var hun
nu kommen derned, førend hun sendte følgende, udfordrende
Brev2:
Vi kunne Eders Kærlighed venligt og moderligt ikke forholde,
at en tre eller flere Dage, efter at Vi er komne hid til vort
„Livgeding", har Henrik Gøye understaaet sig at jage paa vore
Enemærker og skudt en Hare. Da han er bleven alvorligt tiltalt
herfor paa Jagten af vor Grænse- og Skovrider, just som han havde
skudt Haren, har han vel opfanget sine Hunde, men straks
samme Dag nær Stadtager igen af Trods og Overmod løst sine
Hunde paa vor Skovgrund, og dér af sit onde Hjertes Lyst jaget
paany. Hvad for Overmod, der vises Os paa vore
Ferskvandssøer af ham og hans Tjenere, erfarer Vi daglig, og derom vidner
de hele Kurve fulde af Fisk, som vor Grænserytter nylig fratog
hans Fisker paa vor Sø.
Eders Kærligheds Højhed lider ved sligt lige saa meget som
vor. Vi lever derfor i det Haab, og beder venligt og moderligt
om, at Eders Kærlighed vil hindre sligt. — Skulde det mod
Forventning vedblive, og det forundes Henrik Gøye at fortfare i sin
Modvilje, saa vil Eders Kærlighed lettelig forstaa, at Vi har
andre Midler ved Haanden, som Vi dog gerne vil spare. Men
hvis Vi da nødes til at optræde alvorligt, og ham da vederfares
Skam, skal han sig derfor ikke beklage over Os, hvilket
Forbehold Vi herved udtrykkeligt og slutteligt ville have Os taget.
Hvad var dette dog for en Maade at udtrykke paa, at der
var Tvivl om rette Markeskel mellem hendes og Henrik Gøyes
Jorder, hvorom hun kort forinden havde tilskrevet Arild
Hvit-feld for at bede ham ved et Møde paa Stedet at fastsætte den
rette Grænse!3 Og hvorfor henvende sig til Christian den Fjerde
om sligt! Hun vidste jo meget vel, at han ikke havde noget at
gøre med den Sag, men at det var Rigsraaderne, der var de
styrende. Hun vilde nok ikke mere forhandle med Rigsraaderne!
De var blot Luft for hende! Men de skulde lære hende, at de
var mere end Luft; hun skulde komme til baade at skrive og
trygle, og endda faa Nej af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>