Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Borinilgaard og Torkildstriip
42
Længe efter sit Giftermaal havde Frederik den Anden, Aar
1585, tilskiftet sig Bønnitgaard paa Falster med tilliggende Gods
fra Peder Gyldenstjerne, mod Gods i Nørrejylland1. Og kun en
Maanedstid før sin Død havde Kongen yderligere tilskiftet sig
Torkildstrupgaard med tilliggende Gods, ligeledes paa Falster2.
Døden overraskede Frederik den Anden, førend dette sidste
Mageskifte helt var blevet ordnet. Af foreliggende Skødebrev,
saa og af mundtlige Vidnesbyrd, fremgik det dog imidlertid klart,
hvad der havde været Kongens Vilje, og Mageskiftet ordnedes
endelig i September 1589 saaledes, at den tidligere Ejer,
Henning Sparre, fik i Vederlag den ham tilsagte Forlening paa
Livstid i Norge.
Frederik den Andens Hensigt med disse to Mageskifter var
tydeligt nok at ville frede den kongelige Vildtbane paa Falster.
Det sidste Mageskifte foretoges endog ikke helt frivilligt fra den
tidligere Ejers Side. Som Afstaaelsesbrevet udviser, bestod en
Del af den Erstatning, han modtog, deri, at Kongen frafaldt
Tiltale mod ham, fordi hans Folk havde jaget paa den kongelige
Vildtbane. Men ligesaa troligt var det — hvad Enkedronningen
paastod, og de Mænd, der havde staaet Kongeparret nær, gav
hende Medhold i — at Frederik den Anden tillige havde
tilskiftet sig alt dette Jordegods paa Falster for dermed at forbedre og
afrunde sin Hustrus vordende Enkeeje. Ved Frederik den
Andens Død tilfaldt det hende da ogsaa altsammen uomstridt som
Del af hendes „Livgeding".
Driftig som Enkedronning Sophia var, omfattede hun
Bønnitgaard med særlig Interesse. De Parke og Fiskedamme, som
hun straks lod indrette forskellige Steder paa Falster3 og
forsyne med alle Slags Fiske samt Krebs i Skokketal fra
Meklenborg’, synes især at være lykkedes paa Bønnitgaard. „Jeg har
dér ladet indrette Damme, som jeg ellers ikke har i dette Len
og heller ikke kan faa lavede"5. Gaarden selv synes at være
bleven dreven som en Slags Mønstergaard af Hollænderen Claus
Johansen, hvem hun tilsidst gav den i Forpagtning for
trehundrede Daler aarligt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
