Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Niels Kaas dor
Frederik den Andens lykkelige Familjeliv, gled lidt efter lidt
denne Konge, hvem han var inderlig hengiven, denne unge,
elskværdige Dronning og hele den opblomstrende Borneflok
over til at blive eet med Danmark.
Det lyder da ret troligt, baade at Frederik den Anden ved sin
Død har nøjedes med at anbefale sin Hustru og sine Børn til
den prøvede Kanslers Forsorg, og at Niels Kaas under
Rigsraadets Forhandlinger paa Antvorskov skal have holdt paa, at
Enkedronningen fik Del med i Formynderregeringen. Men
ligesaa troligt lyder det, at da Rigsraadets Modstand herimod viste
sig for stærk, og man blev de statsretlige, farlige Følger af en
saadan Ordning vaer, det da var Niels Kaas, der brugtes til
Talsmand overfor Enkedronningen, og at det væsentlig var hendes
Tillid til ham, der bragte hende til at give efter1.
Udenfor al Tvivl turde det være, at Overenskomsten, saaledes
som den endelig ved Ulrik af Meklenborgs Mægling kom i Stand,
fra dansk Side væsentlig var Niels Kaas’s Værk. Netop denne
Sondring mellem „Rigens" og Familjens Anliggender maatte
svare til hans Begreber om det i det givne Tilfælde billige. Og
for hans Sind, hvor Kærlighed til Fædrelandet og Hengivenhed
for Kongeslægten dækkede hinanden, maatte Farerne ved en
saadan Ordning tage sig forsvindende ud.
Niels Kaas blev da ogsaa den, ved hvem Overenskomsten
smukkest førtes ud i Livet. Det var intet tomt Mundsvejr, naar
han havde indestaaet for, at hverken Enkedronningen eller den
umyndige Konge skulde blive berøvede noget af, hvad der
tilkom dem. Med største Omhu afvejede han, hvad der skyldtes
dem, og hvad der skyldtes Rigsraadet, og, som om Frederik den
Anden endnu usynligt var til Stede, fik han alt til harmonisk at
bevæge sig om et tænkt, fælles Midtpunkt.
Der er noget sjældent tiltalende ved Synet af den milde
Fasthed, den redelige Omsigt, den udmærkede Styrelse i
Formynderregeringens første Aar. Ikke blot i de vanskelige
Forhold til Udlandet, men i alle indre tillige, overalt, hvor Rivninger
lykkeligt blev undgaaede, sporer man Kanslerens stille
Sagtmodigheds Aand. Med Sagkyndighed og næsten pedantisk Omhu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
