Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Fjerde og Rigsraadet
173
Kansler istedenfor den afdøde Niels Kaas. End ikke en fjerde
Regeringsraad blev indsat førend i Maj Maaned næste Aar, da
Jakob Seefeldt endelig blev valgt1, medens han i Virkeligheden
synes at have besørget Forretningen lige siden Niels Kaas’s
Sygdom 2.
Denne overordentlige Varsomhed i Fremgangsmaaden tyder
noksom paa, hvor forskelligartede Hensyn der var at tage.
Foruden de alt anførte, gjorde der sig vel ogsaa en vis Frygt
gældende for at beklæde en enkelt med Kanslerens Magt, ligesom
ogsaa omvendt enhver maatte frygte for at betros denne
Urias-Post, der nødvendigt maatte bringe vedkommende paa spændt
Fod med Kongen. Kom saa hertil gensidig Skinsyge, der muligt
turde have været Hovedgrunden til, at Pladsen som
Regeringsraad ikke blev endelig besat, saa synes Rigsraadsmødet at have
været meget bevæget eller dog spændt, ikke blot ved de
foreliggende Spørgsmaals Vigtighed, men ved de stærke,
modstridende Interesser, der holdt hinanden i Skåk.
Udfaldet blev derefter. Af lutter Hensyn svarede man Nej til
alt. Christian den Fjerde blev ikke erklæret for myndig; en ny
Kansler blev ikke valgt; en ny Regeringsraad ikke indsat. Af
Mangel paa Enighed om en ny Ordning, nøjedes man med blot
at flikke og rimpe paa den gamle. Men denne blev ikke
synderlig bedre derfor, Hullerne var for fremtrædende.
Det skortede tydeligt nok Rigsraadet paa friskt Handlemod.
Ikke blot led Tiden for dets Formynder-Myndighed, og herved
lammedes dets Kraft. Men det Skær af stædig Ubeslutsomhed
og Gammelmands Gnav, der kom til at hvile over dets
Virksomhed, svarede i Virkeligheden til givne Forhold. Jørgen
Rosenkrans, som nu var Regeringsraadets og Rigsraadets
ansee-ligste Mand, besad med al sin Hæderlighed ikke noget vidt Syn.
Lidt træet, stiv og tør allerede fra Ungdommen af, kunde han
nu, da han var over de halvfjers, umuligt skifte Natur. Ligesom
han, gik ogsaa andre af de betydeligste Rigsraader paa Gravens
Rand. Niels Kaas fulgtes i den nærmeste Tid af Hak Ulfstand,
Jørgen Skram, Kristen Skeel og Jørgen Rosenkrans.
Var saaledes Rigsraadets Sejr paa Mødet tillige et Udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
