- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
186

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186 Christian den Fjerde

nu af blev ledig, maatte glide til Kongens Part — saa dog at
fortrænge dem fra, hvad de mente at have inde.

Det var hendes Stilling som Moder og Husmoder, der
oprindeligt havde ført hende til Magten. Kun paa disse Omraader
besad hun ypperlige Forudsætninger og havde gennemgaaet en
virkelig Skole. Alt, hvad hun siden havde virket i sin politiske
Magttid, lod sig henføre til hertil svarende Syn og Evner, der
udgjorde hendes egentlige Styrke. Det var ogsaa ved Hjælp af
denne Stilling og disse Evner — det eneste, som hendes Fald
ikke havde kunnet berøve hende — at hun atter naaede frem.

For ret at forstaa det mærkelige Omslag, der nu foregik
ganske jævnt og lydløst, som Safternes Stigen i Planter ved
Vaar-tid, maa man være klar over de Betingelser, der var til Stede.
Christian den Fjerde var, hvad hans senere Liv tilfulde skulde
godtgøre, af Naturen varmtfølende, kærlig, godlidende og af en
udpræget Familjefornemmelse. Hvor voldsomme Skridt end
Rigsraadet havde faaet ham til mod sin Moder, havde dog intet
formaaet at slukke disse Følelser, der laa rede til at blusse op,
saasnart Omstændighederne maatte puste blot det mindste til.
Herfra den stadige Frygt hos hans Omgivelser for at lade ham
komme under Enkedronningens altfor nære Paavirkning, og
hendes Forvisning om, efter blot en Samtale med ham, selv til
Tider, hvor Stridens Bolger gik højt, at hans Følelser for hende
var de gamle.

Hidtil havde Hans Mikkelsen og Regeringsraaderne udgjort
hans daglige Omgivelser. Men nu var disse blevne afløste af
Henrik Rammel, der, selv om den Tid paa Dagen, han omgikkes
Kongen, naar de ikke just var i Hertugdømmerne, kun fyldte
lidt, dog som øverste Raadgiver i alle hertugelige Sager indtog
en ganske egen Stilling.

Henrik Rammels Indflydelse paa den unge Konge forstaas
bedst ud fra dens fortryllende Forudsætning, at de to havde en
Hemmelighed sammen. De vidste begge, at hvad Øjeblik
Christian den Fjerde vilde, kunde han stikke en tændt Lunte til
det hele Formynderskab og spænge det i Luften blot ved at tage
ned til Hertugdømmerne og derfra som myndig Hersker mod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free