Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G ifterm aalsplaner
191
At Christian den Fjerde ikke indlod sig paa Mageskiftet, var
en Selvfølge. Men disse Breve blev tillige Grundskud i hans
Tillid til Henrik Ranzau. Da Christian den Fjerde efter at være
bleven kronet gav Henrik Ranzau Afsked paa Kronborg, kom
Spørgsmaalet om Landsbyerne atter paa Bane, og Gert Ranzau
og hans to andre tilstedeværende Brødre trak Forleningsbreve
frem til Bevis for, at de ogsaa efter deres Faders Død vilde
for en længere Aarrække have Besiddelses-Ret til de omtalte
Landsbyer. Kongen ændsede det imidlertid ikke, men lod, da
Henrik Ranzau var død 1599, sin Kansler kræve Landsbyerne
tilbage1.
Hverken den venligere Tone eller Fortroligheden i
Pengesager vilde dog maaske have været i Stand til at føre Moder og
Søn afgjort sammen, hvis ikke et sidste Forhold var kommet til.
Til en Moders og Husmoders Pligter i Datiden hørte først og
fremmest at sørge for Børnenes og alle Undergivnes passende
Giftermaal. Paa dette Omraade havde Enkedronning Sophia
ikke været ledig. I Begyndelsen af hendes Enkestand havde det
særligt drejet sig om det skotske og brunsvigske Giftermaal.
Men næppe var de to ældste Døtre forsørgede, før end der blev
Spørgsmaal om Frøken Augusta (Fig. 20), skøndt hun endnu
kun var en ti, tolv Aar.
Fra hessisk Side blev der gjort stærke Tilnærmelser, hvad
baade Enkedronningen og Niels Kaas syntes tilfredse med. Men
efter at Johan Adolph var bleven regerende Hertug, blev ogsaa
han en Mulighed, hvormed der burde regnes, ikke mindst, da
hans Søster var bleven gift med Hertug Carl i Sverige. Efter at
han var kommen paa spændt Fod med Danmark, synes han
selv at være bleven særlig tilbøjelig til dette Ægteskab som
Middel til Udsoning, og da han i Oktober 1594 meldte sig som Gæst
paa Cismar, var det ikke mindst for at tale herom og forklare,
at kun hvis han giftede sig, havde han Udsigt til at kunne
beholde sit Bispedømme i Lybæk2.
Hidtil var det Døtrene, der havde staaet paa Dagsordenen.
Men selv om Enkedronningen kunde glemme, at Christian den
Fjerde voksede til, saa skulde Lysthavende nok minde hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
