- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
217

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et vidunderligt Storkeæg

217

sende hende et meget tykt Brev1 med alle Sagens Aktstykker.
Han havde henvendt sig til en paalidelig „fornem Adelsperson"
i Pommern nærmest ved Stedet, Ulrik Schwerin den Ældre, og
denne havde derpaa afholdt Forhør og tilstillet ham følgende
underdanige Indberetning2:

I Præstegaarden i Landsbyen Brieste nær ved det fyrstelige
Hus Klempenow havde man kort før Palmesøndag, i Præsten
Dr. Lemmeckes Fraværelse, seet en Stork komme flyvende og
sætte sig paa Gaardens Storkerede. Her sad imidlertid to Storke
i Forvejen og rugede paa Æg. Storkeparret vilde ikke have noget
med den nysankomne at gøre, men bed og baskede den med
Vingerne, saa at den faldt ud af Reden ned i Præstens Gaard.
Hans Børn fangede den her og spærrede den inde i et Kammer,
hvor den sad til Præstens Hjemkomst.

Han gik til Kammeret, aabnede Døren for at kigge ind, men
i samme Øjeblik foer Storken ud i Forstuen, op paa et omvendt
Bryggerkar og lagde her lige for Præstens Øjne et Æg. Dr.
Lemmecke forfærdedes. Dog havde han Aandsnærværelse nok
til at gribe Storkeægget, varmt og blodigt som det var. Men med
Rædsel opdagede han da følgende Tegn staaende rundt om den
spidse Ende af Ægget:

)(I X I 9 I 3 5 )(I X

Først kaldte han paa sin Hustru og viste hende det, saa aabnede
han Døren, for at Ulykkesfuglen kunde komme ud uden at gøre
flere Ulykker der i Huset. Den fløj sin Vej, ingen veed hvorhen.
Saa vandrede han afsted til det fyrstelige Hus Klempenow for
at kundgøre, hvad skeet var og overantvorde Ægget. Han
overgav det til Amtsøvrigheden, der besaae det med ikke ringe
Forbavselse. Man stillede det paa Bordet for bedre at undersøge
det, men passede ikke paa, det trillede ned og klask! gik det itu.
— Ulrik Schwerin den Ældre havde derfor ikke selv seet
Ægget, men maatte nøjes med at indsende den ham af Præsten
meddelte Tegning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free