Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den unge Hertug Ulrik
219
og Korset X, men det sidste Lukke for dette manglede. Thi saa
snart det tyrkiske Rige begyndte at falde, vilde Jesus Kristus
lade Korsets Tegn staa i Himmelens Skyer og uddele det evige
Liv til sin Kirke, hvilket var afbildet i den lange Linje for neden.
Men Kirkens Fjender vilde han styrte i Helvedes Afgrund, og
denne var det aabne Fad, som stod der under og havde aabnet
sig i alle Ender og Kanter.
— Dette var ret en herlig Udlægning, lærd, paalidelig, og saa
beroligende. Thi naar det blot var slaaet fast, at Tegnet med
Storken ikke sigtede til dens Sommerophold i Meklenborg, men
til dens Vinterophold i Ægypten, saa fik det i Herrens Navn
bryde løs dernede og Tyrken ske en Ulykke. Trøstigt kunde
derfor ogsaa Hertug Ulrik sende sin Datter Beskrivelsen af
Tegnet med vedlagt Udlægning. Hun vilde deraf forstaa, at det
ikke angik hende eller hendes.
Enkedronning Sophia modtog Faderens Brev kort før
Christian den Fjerdes Komme. Det syntes vel skikket til at fjerne
hendes Bekymring. Men et Moderhjerte er fint fornemmende.
I Slutningen af Brevet hed det: „Eders og vor kære Søn,
Hertug Ulrik af Slesvig Holsten, vil komme hertil den 24. ds." Det
var ikke andet, end hvad hun kunde saa nogenlunde vide i
Forvejen og selv havde ønsket. For at sikre Sønnen mod
Fristelserne ved Hoffet i Brunsvig havde hun efter Samraad med sin
Fader beordret ham til Meklenborg, hvor han nu en Tidlang
skulde leve under sin Bedstefaders strengere Tugt.
Men hvilket besynderligt Træf dog, at han skulde komme did
samtidigt med Christian den Fjerde til Nykøbing, og at han just
skulde omtales sammen med Storkeægget! Gav ikke
Superintendentens Udlægning kun halv Besked, blot om den
ægyptiske Side af Sagen, ikke om den hjemlige? Var det maaske
den stakkels lille Ulrik, der sigtedes til med Storken, der joges
fra Reden, som Christian og Anna Cathrine helt havde
bemægtiget sig? Skulde han engang hjemløs og blodig drives fra sin
Arvelod, uden andet Ly end, hvad en fremmed gejstlig Plads
kunde yde ham?
Det kunde ikke nægtes, at det trak stærkt op til en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
