- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
231

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Afkortning i Christian den Fjerdes Umyndigheds-Tid 231

Rigsraaderne noget at tænke paa. Enkedronningen var
selvfølgelig ikke til Stede. Hun var forlængst en Umulighed, hvor
Rigsraadet samledes. Men i Stedet for det Sølvtøj, som Kongen
havde medgivet „Josafat" til Rusland, havde hun laant ham sit
eget til denne Fest1. Der hørte en særlig Varmegrad i Forholdet,
til at hun skulde give sit Minde til sligt. I disse Sølvtallerkener
og Fade stod skrevet med lønlig Skrift, at Rigsraadets Magttid
snart var omme. Bønnitgaard og Torkildstrup turde atter blive
givne tilbage.

Omvendt var der et underligt Misforhold ved den Festlighed,
hvormed Herredagen sluttede. Kongen gjorde Henning Bille
værgagtig, erklærede ham altsaa efter gammel Ridderskik for
„Væbner", myndig og vaabenfør. Men med hvilken Ret udførte
Christian den Fjerde denne Handling? Besad han den første af
alle Forudsætninger, var han selv værgagtig og myndig? Hvor
forældet en Form end det hele Ridderskab var, maatte dog
enhver tilstedeværende, der tænkte over Sagen — og ikke mindst
den unge Konge selv — føie sig slaaet ved det modsigende i,
hvad her foregik. Kunde han ikke læse et undertrykt Smil i
alle disse Graaskæg paa Pibekravernes riflede Fade, der
ærbødigt slog Ring, da han udførte Handlingen? Skøndt myndig af
Aar, nægtede de jo ham, Landets Herre, sin Myndigheds-Ret.
Efter Alder værgagtig og vaabenfør, maatte Kongen fremdeles
som Barn gaa i Rigsraadets Gangkurv. Naar skulde dette dog
faa en Ende!

Sagen kom atter for i Rigsraadet, inden det skiltes. Som
sædvanligt savner vi enhver nærmere Oplysning om
Forhandlingerne. Selve Udfaldet afgiver dog en Maalestok for baade den
Kraft, hvormed den unge Konges Sag maa være bleven talt, og
den sejge Modstand, der endnu blev ydet. Rigsraadet opgav
nemlig sin tidligere Paastand om, at Christian den Fjerdes
Umyndighed skulde vare til hans fyldte tyvende Aar. Der
afkortedes ham næsten et Aar i hans Ventetid, idet Rigsraadet
„bevilgede, at hans kongelige Kroning engang udi denne
tilkommendes Sommer skal holdes og foretages"2.

Hvor betydelig en Indrømmelse end dette monne være, saa

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free