- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / III. Bind. V. og VI. Bog /
235

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian den Fjerdes Rejse til Tyskland

23,1

gøre deres Fædreland Ære" for at følge Kongen paa en Rejse
ind i Tyskland1. Som Kansler havde Manderup Parsbjerg vel
endda den Tort selv at maatte lade Brevene afskrive, eller, hvis
dette er blevet besørget af Christian den Fjerdes virksomme
Kammerjunker, Frederik Rosenkrans, saa dog i det mindste
siden at lade Afskrifter indføre i „Sjællandske Tegneiser".

Men hertil indskrænkede ogsaa hans Ulejlighed sig. Han
behøvede hverken at takke for skriftlig eller mundtlig Indbydelse.
Han, Prinsens nærmeste Tilforordnede og Foresatte, uden hvis
Minde Christian den Fjerde intet af Vigtighed kunde foretage
sig, han, Regeringsraaden og Kansleren, under hvem de
udenrigske Sager henhørte — skulde overhovedet slet ikke med.

Rækken af de indbudne var ikke det mindst betegnende ved
den hele Færd. Kun tre Rigsraader skulde med — Admiralen
Peder Munk, Jakob Seefeldt og Brede Ranzau — iøvrigt af
Adelen, foruden den gamle Kasper Markdanner paa Koldinghus, kun
den nye Slægt, hele „dette unge Danmark", der snart med
Christian den Fjerdes Samtykke, før end Formynderregeringen
endnu var omme, skulde besætte Rigsraadspladserne. Bag ved
dem alle dølger en Skikkelse sig, vistnok Hovedmanden for det
hele, Christian den Fjerdes formaaende Raadgiver, Henrik
Rammel. Man tager næppe fejl, naar man i ham ser
Begivenhedens glatte Tap, hvorom alt lydløst drejede sig, den, der
overfor den unge Konge paa eengang æggede og holdt igen, den,
der lærte Regeringsraadet at finde sig i Rejsens uundgaaelige
Onde.

I Hertugdømmerne sluttede Statholderen og hans Søn Gert
Ranzau samt Henrik Ahlefeldt sig til Toget2. Herved fik dette
først sit rette Præg som først og fremmest hertugeligt. Det var
en kærkommen Solstraale for Henrik Ranzau, der saa længe
havde staaet i Skygge. Fra Morgen til Aften kunde han nu være
om sin unge Herre, og i dennes Selskab som hans faderlige Ven
og første Mand gæste de nordtyske Hoffer. Alle maatte blive
opmærksomme paa ham. Ikke blot mødte han med ti Heste,
medens hver af Rigsraaderne kun medførte seks, men han
over-straalede enhver, baade danske og tyske, inde i alt, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/5o6/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free