Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Fjerdes Rejse til Tyskland
23,1
Spidsen for 500 Ryttere modtog da Kurfyrsten Christian den
Fjerde og førte ham til Berlin, hvor hele Familjen samledes, og
Fest afløste Fest. For sin udkaarnes Øjne optraadte Kongen i
Ridderspillet den 28. Oktober som „Mantenidorus", det vil sige:
udfordrede alle og enhver til at stikke til Ringen — „Indskud
ikke under ti og ikke over hundrede Daler" — og kunde
herved ikke blot stryge en skønne Hoben Dalere ind, men modtog
ogsaa om Aftenen første Ærespræmie som alles Overvinder.
For en Forsigtigheds Skyld var Præmierne delte i to Klasser,
en for Fyrster og en for adelige. Ved den sidste, hvor man mere
turde lade Tilfældet raade, var Danmark ikke fuldt saa godt
repræsenteret. Kongens Mundskænk, Peder Basse, kom først
ind som en hæderlig Nummer fire1.
Opholdet i Berlin blev gentagne Gange forlænget. Endelig
den 3. November brød man op- og naaede den 8. til Güstrow.
Christian den Fjerde skrev hjem til sin Moder, at han „agtede
at forlyste sig hos sin Bedstefader indtil den 12. November"3.
Men det var slet ingen let Opgave ved det stille Hof at
underholde den unge Konge og hans Følge, tilmed ovenpaa en Rejse,
hvor de var blevne saa forvænte. „I enhver Henseende overgik
Magdeburgeren Brunsvigeren", havde Christian Barnekov
skrevet hjem4; og Opholdet i Berlin havde jo atter overgaaet det i
Magdeburg.
Faldt end Besøget i Meklenborg ovenpaa alt dette maaske lidt
mat, saa lod man sig dog ogsaa her nøde til at forlænge det
om end kun en Dag5. Men hvad der var det vigtigste, Christian
den Fjerde opnaaede betydelige Indrømmelser af sin
Bedstefader. I fortrolige Samtaler med denne fik han, sikkert efter
Henrik Rammels Anvisning, Hertugen overtalt til ikke længere
i Egenskab af kejserlig Kommissær, men alene som Bedstefader
og Fader, at ville bilægge Striden mellem Christian den Fjerde
og Enkedronning Sophia. Til Gengæld maatte Christian den
Fjerde love, at han, naar det kom til Forhandling, vilde vise et
„sønligt Sindelag" overfor sin Moder6.
Stod det end saaledes fremdeles fast, at Hertug Ulrik af
Meklenborg skulde være Voldgiftsdommer i Sagen, saa var den poli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
