Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Enkedronningen paa Cismar Vinteren 1595—96
239
Moderens Mad ham saa vel, at hun maatte gaa ind paa at bytte
Kok med ham, idet hun overlod ham sin og modtog i Bytte
hans til Oplæring1. Efter et fornøjeligt Samvær fra den 14. til
den 17. November, skiltes de atter ad og drog hver til sit,
Kongen til Jylland, Enkedronningen til Cismar, hvorhen hun alt
havde anmeldt sit Komme til den 12. November, hvad Sønnens
uventede Besøg havde hindret hende i at udføre.
Tilsyneladende var nu Forholdet i Vinteren 1595—96 ganske
det samme som forrige Aar. Enkedronningen opslog atter i Aar,
ensom og paa Trods, som det lod, sin Bolig i sine
Hertugdømmer. Men i Virkeligheden havde alt skiftet Præg. Ifølge en
stiltiende Overenskomst indskrænkede hun nu sin Styrelse af
Landet til, som oprindeligt, blot at forvalte Landets overskydende
Indtægter. Ved hendes Mønsterhof paa Cismar, hvis ydre
Forhold vi ved Hjælp af de nøjagtige Regnskaber kan følge i de
mindste Enkeltheder2, var Ensomhed heller ikke det mest
fremtrædende. Foruden hende selv og de to Frøkener hørte til
hendes holstenske Hof en Hofmesterinde og seks Jomfruer, otte
Piger, syv Tjenere, tre Pager, ni Kokke, 29 Hofsinder, en
Hofpræst, tre Hofskrædere, tre Bagere, to Køkkenskrivere,
Sølv-popper, Kældersvende, Smede, Jægere, Fyrbødere,
Saddelknægte o. s. v., ialt 108 Personer.
Hvad der endnu vistnok mest bandt hende til dette
Vinterophold paa Cismar, var den gratis Hofholdning, hun her nød
som Formynderske. Da hendes yngste Søn Aar 1601 var bleven
myndig, og Formynder-Regnskabet afsluttet, ophørte ogsaa
Vinteropholdene i Holsten3. Man fik saa haabe paa milde
Vintre med aaben Sø mellem Gedser og Meklenborg i de Aar,
hendes Fader endnu havde at leve.
Ligesom tidligere varder i Aar livlig Forbindelse mellem
Cismar og Gottorp, og Hans Blome benyttedes som Mellemmand.
Men ogsaa her havde Forholdet skiftet Præg. Det drejede sig
ikke om landsfarlige Planer, det var blot Johan Adolph, der
gjorde alt forat faa Frøken Augusta til Ægte. Tiderne var trange
for ham. Hans yngre Broder, Johan Frederik, var ved at
aftvinge ham Ærkebispedømmet Bremen, og selv frygtede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>