Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indbydelserne til Kroningen
247
svære en syg? Men det var jo blot en almindelig Høflighed, der
ingen Forstyrrelse medførte. Den døende havde vel Lov til at
sige: „Jeg er forskreven til Herredag i København næste
Trinitatis; men jeg haaber at holde Herredag paa den Tid i
Himmerig." Men de levendes Pligt var det, saa længe han endnu hørte
til deres Tal, at vise ham almindelig Ære. — Og Manderup
Parsbjerg! Var der noget Navn, som en Kancelliskriver næppe
vilde falde paa at glemme, saa var det hans øverste
Overordnedes, Kanslerens. Og den Forklaring er efter Datids Forhold
udelukket, at Kongen i enkelte Tilfælde kunde have ladet sig
nøje med en blot mundtlig Indbydelse.
Staar den hele Udeladelse som gaadefuld og kunde friste til
at gætte paa et Sammenstød mellem Kongen og de paagældende
under Mødet, maaske angaaende selve Kroningen, — saa findes
paa samme Liste en Tilføjelse af ligesaa besynderlig en Natur.
Sidst blandt Rigsraaderne staar opført Landsdommeren i
Jylland, Jørgen Friis, hvis Datters Bryllup Kongen just havde gjort
paa Koldinghus1.
Skulde Kancelliskriveren virkelig endnu om Fredagen have
været saa omtaaget efter Søndagssviren, at han ikke vidste, hvo
der var Rigsraadet Deres Tal var ellers ikke stort for
Øjeblikket. Og lige siden Frederik den Andens Død var der ikke blevet
optaget nogen ny i Rigsraadet. Eller skulde maaske Navnet her
ikke være en Tilfældighed, men betegne, at Jørgen Friis
halvvejs var Rigsraad, for saa vidt den unge Konge ved Festen
havde tilbudt ham at optage ham i Raadet? Var maaske just
dette et af Stridspunkterne med Jørgen Rosenkrans og
Manderup Parsbjerg, at de — i Overensstemmelse med, hvad alle
indtil da havde været enige om — bestred Kongens Ret til, førend
han var kronet, at besætte Pladser i Rigsraadet?
Vi veed det ikke. Men en egen Belysning falder der over
disse Spørgsmaal fra de følgende Begivenheder. Thi da efter
Jørgen Rosenkrans’ Død Rigsraadet samledes til Herredag i
Maj 1596, forefaldt her mærkelige Ting. Mødet var fuldtalligt.
Forgæves havde Statholderen i Norge, Axel Gyldenstjerne, bedt
sig undskyldt med, at hans Hustru Karen nylig var død2. Han
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
