Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Johan Adolphs Frieri
endnu var umyndig og derfor ikke istand til ene at afgøre Sagen,
endsige at skaffe sin Søster en „Brudeskat", hvis Rigsraadet
skulde være uvilligt. Hertil kom endnu, at den kostbare
Kroning jo først skulde bestrides. Men Hertugen havde Hast. Han
vilde nødigt afstaa Ærkebispedømmet Bremen uden samtidigt
at kunne meddele sine Undersaatter, at han havde gjort et godt
Parti isteden1. Han affattede derfor ved Hans Blomes Hjælp et
Frierbrev2 og anmodede endnu engang Enkedronningen om at
tale hans Sag hos Kongen3. Det var imidlertid et ubelejligt
Øjeblik, hvori Johan Adolphs betroede Raad kom til Frederiksborg,
just som Christian den Fjerde efter Pinse havde travlt med
Rigsraadsmodet i København. Hun svarede da tilbage, at hun
kun havde talt saa lidt med sin Søn i denne Tid, og ikke faaet
Besked af ham. Den hertugelige Raad maatte derfor vende
tilbage med uforrettet Sag4.
Men efter Rigsraads-Forandringen kunde Christian den Fjerde
glæde sin Moder med, at nu maatte Hertugen sende
Frier-Gesandtskab, naar han selv lystede5. Sligt lod Johan Adolph sig
ikke sige to Gange, og i Juli Maaned ankom hans Udsendinge
til Frederiksborg6, hvor Christian den Fjerde, hans Moder og
Søstre opholdt sig7. Hvor rask end den unge Konge var i sine
Beslutninger, saa var den Afgørelse, der nu begæredes al ham,
dog lidt vel forhastet. Gesandternes Andragende gik nemlig ud
paa ikke blot, at Hertugen maatte faa Frøken Augusta til Ægte,
men tillige, at Brylluppet maatte blive fejret — nu straks,
samtidigt med Kroningen.
Der har sikkert udkrævedes al Enkedronningens Veltalenhed
og al nyslaaet Taknemmelighed fra Rigshofmesterens,
Kanslerens og Henrik Rammels Side for at faa dette til at glide. Men
Dristigheden lønnedes med Held. Gesandterne vendte hjem
med godt Budskab: Bryllup Søndagen efter Bartholomæus;
Smykker, Klenodier, Klæder og Sølvtøj som til en Kongedatter
og 75000 „gode Dalere" i Medgift! Ved Siden heraf havde det
kun lidet at sige, at der i Ægteskabs-Kontrakten gnavent var
tilføjet om Brylluppet: „ihvorvel dette ikke uden Vor
mærkelige Ulejlighed kan ske i saadan Hast"8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
