Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Ulrik og Hans
med samme ærbodige, sønlige Hensynsfuldhed, hvad enten det
gjaldt Æresplads ved Bord og i Kirke, eller han paa
Rendebanen ridderligt sænkede
Lansen og lod sin Hest
knæle for hende som den
første blandt „Fruentimret" 1
(Fig. 37). Intet Under, at
Bønnitgaard et Par
Maaneder efter igen var
hendes2.
Ogsaa mellem Brødrene
herskede det bedste
Forhold. Hertug Ulrik syntes
fremdeles tilfreds med
Udsigten til Bispedømmet
Slesvig som Erstatning for Part
af Landet. Det blev en
heldig Ordning for Danmark,
thi da han (Fig. 38) ikke
giftede sig, faldt det ved hans
Dod (1624) atter tilbage til
Riget. Den trettenaarige
Hertug Hans fik
Kronings-Ferie hos Hans Mikkelsen
og var med ved alle
Festlighederne. Det var hans første
særlige Hverv at ride,
sammen med Broderen Ulrik i
Spidsen for Rigsraader,
Fyrster i Møde, enten ad
Avedøre eller Damhussøen til3.
Hvad han engang i Tiden
skulde have i Erstatning, var endnu ikke afgjort, men Christian
den Fjerde havde jo lovet at ville sørge broderligt for ham.
Seks Aar efter blev hans Part i Hertugdømmerne lykkeligt
omsat i 60,000 Daler og Anvisning paa Tsarens Datter til Ægte.
Fig. 38. Hertug Ulrik, Christian den Fjerdes
Broder.
(Efter Maleri i Malmö Raadhus.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>