Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De brandenburgske Gæsters Komme
259
komne mandlige Gæster, hele Rigsraadet, den danske og
fremmede Adel, og alle Rytterne, hvoriblandt den nydannede,
kongelige Garde paa hundrede Mand i røde Fløjels Køllerter og røde
Hoser, gule Damaskes Kapper og med gule Fjedre i Baretten.
Kl. 9 satte det storartede Tog sig i Bevægelse ud gennem
Vesterport ad den gamle Køge Vej langs Stranden for at ride Gæsterne
imøde „i Marken". Midtvejs slog man Telt og ventede paa
dem.
Og man fik vente. Thi skøndt Brandenburgerne havde
overnattet i Køge, tog det Tid, førend alle var pyntede til Indtoget,
og det blev henad Aften, inden de to Tog endelig mødtes. Det
var mørkt, da de passerede Valbybakke, saa at man ikke ret
kunde skelne det nyrejste, høje Taarn med den forgyldte Knap
foroven med Halvmaanen og Ravnen med udspilede Vinger.
Men pludseligt affyrede den seks Alen høje Landsknægt, der var
rejst paa den anden Side Vejen, sin Bøsse. Skud paa Skud faldt
der, sekshundrede ialt, og ud af Taarnet knaldede, susede,
hvislede 25,000 Raketter, saa de skræmte Heste stejlede og foer til
Side og ikke var til at faa forbi den lange Bandit, der blev ved
med at skyde. Det var Løjer!
Og atter tog det fat, da man var kommet forbi Galgen og
Papegøjestangen og nærmede sig Vesterport. Fra Volden foer
der brændende Ildkugler op i Luften; halvanden hundrede
Kartover løsnedes, og ude fra Flaaden dundrede seks hundrede
Stykker, saa at Jord og Heste rystede, medens dugvaad
Krudtrøg lagde sig overalt, og forvildede Kugler pløjede Landjord
eller slog ned ude i det mørke Sund. Og det blev ved. Det var
ikke blot den snævre Vesterport, der skulde klares, men
Vestergade, Skoboderne og Vimmelskaftet, hvor Menneskevrimlen
bølgede. Jublen druknede i den øredøvende Tummel, Rytterne
klemtes Knæ mod Knæ mellem Skærene: Kælderhalse og
Bislag. Kun Tællelysene smilte stille bag de blyindfattede Ruder.
De udgjorde ogsaa det ypperste Tiden kendte: paa eengang
tændte Fyr i farligt Farvand og en Byes festlige
„Illumination".
Det blev langt ud paa Natten, førend nogen tænkte paa Hvile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
