Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Maurerne fordrives. De store Opdagelser
trædige, forfølge om muligt atter fordrive de forhadte fremmede.
Løsnet var givet: i Kristi Navn. Kristentro blev dem mere end
blot deres Feltraab og Mærketegn; den var deres et og alt. I
Kraft af den havde de Krav paa ikke alene Landet hisset, men
ogsaa Landet her. Den rene Lære var deres eneste Eje, deres
uplettede Ridderskjold. Saaledes udrustede begyndte de et
Korstog, der varede i samfulde 700 Aar. Intet andet evropæisk Folk
har en saadan Uddannelse at opvise. Alle de andre tjente kun
et Par hundrede Aar og gav tabt mere eller mindre i Utide.
Spanierne og Portugiserne holdt troligt ud, til Sejren helt var
vundet, det gamle Hjem atter deres.
Næppe var dette sket, „Gud vil det" gaaet i Opfyldelse,
førend de begejstret taknemmelige kastede Blikket ud over det
blinkende Hav. Fra Portugal, der først var befriet, udgik de
første dristige Forsøg paa at finde Vej langs Afrika. Og
utrætteligt fortsatte man i 70 Aar, Togt paa Togt, indtil Søvejen til
Ostindien var fundet og ligeledes Brasilien portugisisk. I Spanien
udrustede Ferdinand og Isabella (Fig. 14 og 15) til Tak for
Granadas Fald 1492 Columbus til hans Opdagelse af Amerika. Sit
Enheds Udtryk fandt de to Folks storladne Bedrifter, da
Portugiseren Magellan i spansk Tjeneste 1519—21 sejlede syd om
det spanske Amerika, over det uhyre „stille Hav" til de
portugisiske Øer ved Ostindien, og Resten af hans Flaade derpaa
vendte syd om Afrika hjem. Verden var vundet af de tvende
ridderlige Folk.
Med andre historiske Forudsætninger vilde maaske andre
Folkeslag have ladet sig paavirke af og tolket paa anden Maade,
hvad her var sket. For et grublende Folk f. Eks. vilde det kunne
have aabnet Nysyn for, at Biblens Lære var urigtig: Jorden var
ikke flad med Himmelhvælvingens Klokke over sig. Den var
rund og fritsvævende. En dristig, frisindet Aandsudvikling kunde
være bleven Følgen. Sligt svarede ikke til Spaniernes og
Portugisernes historiske Opdragelse. De var først og fremmest
Kirkens Korsriddere. I 700 Aar havde de bekæmpet de vantro, i
70 Aar de skummende Bølger, lige kækt tumlet den andalusiske
Hingst og den tømrede Havhest. Nu knælede de stolt taknemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>