Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Humanisme
43
det gamle Testamente i Grundsprogene under de humanistiske
Sysler. Aar 1516 udgav Erasmus fra Rotterdam (Fig. 22 og 23)
hos Froben i Basel den første kritiske Udgave af det nye
Testamente paa Græsk og ledsagede Teksten med en paalidelig latinsk
Oversættelse, der afveg fra den af Kirken hidtil autoriserede
(Vulgata). Da Erasmus fremdeles udgav flere græske
Kirkefædre, ledsagede af latinsk Oversættelse, var hermed Striden
med Kirken uundgaaelig. Thi den Løngang var aabnet, der er
dræbende for enhver
kirkelig og anden
Autoritet: den historiske
Vej bagom til
Kundskab om, hvorledes
denne Autoritet engang
var bleven til.
Det blev imidlertid
et Særkende for hele
denne
Midterbevægelse fra Basel til Holland,
at den ønskede at
undgaa Brud. Hverken
Erasmus eller
Reuch-lin eller dennes
Søsterdattersøn Melanchthon
(Fig. 24), der jo iøvrigt
senere inddroges under
den tyske Bevægelse og blev Luthers Vaabendrager, yndede
personligt Strid for Stridens Skyld. Grunden hertil laa vistnok
for en Del i en egen Sindsretning, der allerede tidligere havde
givet sig Udslag i de samme Egne. Thomas a Kempis (Kempen,
en lille By ved Køln), død 1471 som Subprior i et Kloster ved
Zwolle, havde renest udtrykt denne Tankegang i sit
Opbyggel-sesskrift „Om Kristi Efterfølgelse". Heri viste han bort fra alt
det udvortes, fra Helgendyrkelse og Klosterliv, hen til den indre
Efterfølgelse af Kristus, til Egenkærlighedens Ophør i
Selvhengivelsen til Gud. I dette stilfærdige Opgør med Kirken var i
Fig. 21. Bonifacius Amerbach.
(Maleri af Holbein den yngre i Museet i Basel.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
