Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 Mild Inderlighed
Det var noget af denne Aand, der hvilede over
Baselbevægel-sens Hovedmænd. Erasmus var selv ligesom Cusanus opdragen
af „Brødrene af det fælles Liv", til hvilke Thomas a Kempis
havde sluttet sig. Hvormeget end Erasmus kunde nyde at føre
en skarp Pen, og hvor mægtigt et Vaaben Viddet end var i hans
Kampmaade, saa var Strid og voldsomt Brud ham dog af
Hjertet imod. Han troede paa Menneskenaturens Sundhed og
Sandhedens Magt til selv at gøre sig gældende. Der krævedes kun
tilstrækkelig Frihed
til, at det gode skulde
sejre. Religion var
ikke Tro paa dette
eller hint Dogme, men
bestod i Kærlighed og
Samdrægtighed.
Ud fra forskellige
Forudsætninger
gjorde denne milde
Samdrægtigheds Følelse
sig gældende i hele
Midterlandet. Snart
hvilede den paa en
mystisk Opfattelse af
Gud og Mennesket
som eet i Kærlighed.
Snart paa en lærd
Forening af antikt og bibelsk Livssyn. Snart paa en politisk Tro
paa Frihedens Magt. Snart, som hos de driftige Nederlændere,
mest paa en praktisk sund Sans. Men fælles for dem alle var en
stiltiende Opgivelse af Kirkens og Skolastikens Lære om, at
Verden og Menneskenaturen var ond. Man skulde blot lade det
sande og rette have Lov til frit at brede sig, saa klarede det
sig nok. Uformærkt skød her, som en Landryg midt op gennem
Evropa, en hel ny Opfattelse sig frem: Menneskets Tillid til Gud
og til sig selv.
Et nærliggende Udtryk for denne nyvakte Tillid blev, at man
Fig. 23. Erasmus fra Rotterdam.
(Tegning af Hans Holbein den yngre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
