Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luther
67
bundfordærvet, som han lærte, saa udygtig til enhver
Friheds-ytring, med hvilken Ret var han da optraadt som Kirkeforbedrer?
Han var jo ikke et Haar bedre end de andre. Hans Doctorhat
kunde umuligt give ham Adkomst. Og at paaberaabe sig den
hellige Aands indre Vidnesbyrd, var misligt. Det kunde jo
enhver gøre, og saa vilde tilsidst alt, hvad der hed Kirke, opløses
i et Kaos af Enkeltmeninger. Nej, her var i Virkeligheden intet
andet for end, naar Pavekirken styrtede sammen, skyndsomst
at ty ind i Landsherre-Kirken. Her havde man dog Tag over
Hovedet. Thi al Øvrighed er af Gud.
Ærligt og redeligt havde Luther med al sin Naturs djærve
Kraft, men bunden af sit Folks nedarvede Forudsætninger, søgt
at bane sig Vej i de sammenfiltrede Spørgsmaal. Han var endt
fjærnt fra Zwingli. Endnu en sidste Side hos Luther viser os
hans tyske Sinds Ejendommelighed. Hans Drabelighed og hans
underdanige Fyrstetroskab havde i visse Maader betegnet hans
svage Sider. Hans jævne, inderlige Sindsvarme derimod vandt
ham Hjerterne og udgjorde hans egentlige Styrke. Det var
denne indre, stille Varme, hans trohjertede Tillid til Gud og al
denne Tillids ægtefølte, naturfriske Udtryk, hans Religiøsitets
hele hjemmelune, solstribede Hyggelighed, der sikrede Luther
(Fig. 36) Sejren. Hans Lære var en Folkemelodi. Den dannede
Underbund i hans Tale, klang frit i hans Salmer. Den laa lige
godt for Mands- og Kvindestemmer og lød lifligt fra Barnemund.
Derfor sang man nu trøstigt i Hjem og i Kirke og lod Herrens
Vejr rase derude, Snefog og Storm mod Kirketag, Herrelune
mod Kirkelære og Kirkegods. Det var jo Kendetegn paa sand
Gudsfrygt at lade Herren raade.
Inderligheds-Siden i Luthers Livssyn fik sit mest vovede
Udtryk i hans Opfaitelse af Kvinden. For den katolske Opfattelse
havde hun staaet som en Blanding af Himmel og Helvede.
Jomfru Maria, Jesu Moder, indtog jo den højeste Plads, noget
Menneske kunde tænke sig. Hun var Renheds Billed,
Himmeldronning. Men ellers var Kvinden kun en Fristelse for Manden
til Synd. Det ideale Forhold mellem Mand og Kvinde var at
sky hinanden og gaa i Kloster. For Luther, der jo forkastede
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
