Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
England
Der var noget eget fuldblodigt og virkelighedsmæt ved denne
Udvikling. Blod hørte der til, det var en given Sag. Men
desforuden var her noget djærvt, sundt og ligefremt, der varslede
godt. Dette Folkefærd gik ikke blot lige paa, men tænkte tillige
Sagen ligesom mere tilbunds end andre. Det var næppe
tilfældigt, at „Skolastikens Fader", Anselm af Canterbury († 1109)
tilbragte næsten hele sit Liv i Normandiet og England og her
udtalte dens Grundsætning: credo ut intelligam (Jeg tror for at
komme til at forstaa). England ydede sit rigelige Bidrag til
Skolastikens berømte Navne. Heroppe fødtes: Alexander af Hales
(† 1245), Duns Scotus († 1308) og William Occam († 1347).
Ikke dog blot tankemæssigt, men praktisk tillige gik man
tilbunds i Sagen. Anselm forsvarede som Ærkebisp i Canterbury
modigt Kirkens Uafhængighed efter Hildebrands
Grundsætninger og maatte derfor vandre tre Aar i Landflygtighed. En af
hans Efterfølgere Thomas Becket blev baade myrdet og
helgen-viet af samme Grund. Under Innocens III tog Englands Konge
sit Rige til Len af Paven. De engelske Lensmænd besvarede
dette Skridt ved paa Engen udfor Windsor at aftvinge Kongen
det berømte Frihedsbrev (1215), der danner Grundlaget for
Englands frie Forfatning.
England havde saaledes ikke faa Betingelser for at spille en
Førers Rolle. Allerede dets Beliggenhed anviste det
Uafhængighed af det øvrige Evropa. Folkets fuldblodige, djærve, paa
engang grundige og praktiske Tankesæt gav det Mod og Evne.
Fra Middelalderen indtil Darwins Dage har da ogsaa England
ofte, som en Baad med Varpetov, roet forud for det øvrige
Evropa.
Dette viste sig første Gang ret tydeligt, da John Wiclif († 1384)
over hundrede Aar førend „Reformationen", udtalte Calvins,
Zwinglis og Luthers Tanker. De ydre Betingelser for Wiclifs
Optræden var ægte engelske. Han var først og fremmest
„Politiker". En højt begavet og dannet Mand, af Stilling Professor
ved Oxford og Præst, hvem et politisk Spørgsmaal kaldte frem
og gjorde til Partileder. Spørgsmaalet var den engelske
Kongemagts Lensforhold til Paven. Dette harmede Wiclif (Fig. 42),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
