Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frans Bacon
91
gjort og endnu daglig gjorde sig skyldig i. Der gives fire Slags
saadanne Sindets Fejlspejlinger. 1. Alle opfatter uvilkaarlig
Naturen som et Væsen, hvis Liv pulserer paa menneskelig Vis.
2. Hver enkelt opfatter den derhos ud fra sine særlige
Forudsætninger, ud fra den lille, tilfældige Hule, hvori han ifølge
Afstamning, Opdragelse og aandelig Paavirkning er anvist Plads.
3. Alle møder dernæst med et Taageslør om Forestillingerne,
fremkaldt ved Sprogets Ord, der ikke svarer til, hvad der skal
iagttages. Tidt er Udtrykket meget for folderigt og vidtsvævende;
tidt mangler det ganske. 4. Den fjerde og sidste Art Fejlspejling
endelig skyldes det Modtagelsesrum, dannet af hidtidige
Forklaringer af samme Sag, i hvilket Naturens Svar afleveres. Selv
om dette Svar er naaet rent og klart gennem de tidligere tre
Passeringsprøver, fordrejes let dets Træk her, hvor det ikke
blot er Øjet, men tillige Væggene, der spejler.
Den hele Omvendelses Vej bestaar kort og godt i, at ingen
kan træde i rette Forhold til Naturens saa lidt som til
Himmeriges Rige uden at være bleven Barn paany. Først i det barnligt
modtagelige Sind, hvor Aanden er bleven afvadsket sin tidligere,
fejle Paaskrift, saa at den atter er en ren Tavle, først i et
saadant Sind kan Naturen skrive sit Svar, der svarer til dens sande
Natur.
Men er hele denne Vej, der her anbefales, ikke blot et
uærbødigt Oprør mod Fortiden og de gamle, ja, et aabent Brud med
al Filosofi og Gudstro? — Kære, hvorfor kalder du Fortiden
for „de gamle" og indser ikke, at det netop er Eftertiden, der er
ældre end den! Vid, at smaa Drag af Filosofiens Kilde fører til
Vantro, men dybe Drag til Tro. Kald, om du saa synes, al
aandelig Stræben for Kundskabstørst efter Gud. Men husk, at
Religionen kun lærer os Guds Vilje at kende, Naturvidenskaben
derimod hans Magt. Gennem Tro og Viden stræber vi at naa
bag ved Syndefaldet. Sand Tro gengiver os den Skyldfrihed,
sand Viden den Magt over Naturen, vi dengang mistede. Frygt
og Mistvivl er Troens og Videns Fjende. Haab og Mod er
Betingelsen for Menneskets Fremgang.
Det Program, som Francis Bacon (Fig. 47) her udtalte, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>