Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Niels Hemmingsen
Langt mere dristigt maatte det derimod synes, hvad Niels
Hemmingsen (Fig. 51) tillod sig. 1 Kraft af sine nordiske
Forudsætninger og nedarvede Lyst til at sysle med Lov og Ret
førte han uvilkaarligt den bundfordærvede Menneskenatur hjem
med til sine. Ikke altsaa ad Sinai til og ind i det gamle
Testamente, men den stik modsatte Vej, tilbage til nordiske Frænder,
der lavede Love uden Spor af Kendskab til de ti Bud. Og alle
Parter befandt sig vel i hinandens Selskab. Selvtilfreds og
fornøjet vendte den bundfordærvede tilbage. Dette foregik 1562,
da Niels Hemmingsen udgav et latinsk Skrift om „Naturretten".
Heri satte han sig det Maal at ville paavise, „hvor langt
Fornuften kan naa uden det profetiske og apostoliske Ord". Hans
Tankegang var følgende: Hvad gør en Lov til en sand Lov?
Ikke blot at den er udstedt og stadfæstet af en Øvrighed, men
at den tillige har sin „faste og nødvendige Grund" i sig. Thi
Mennesket kan sondre mellem Ret og Uret. Ad denne Vej
vindes sand Lov. Den er Rets-Udtrykket for den af den
menneskelige Fornuft beherskede, menneskelige Drift. Menneskelivet
gaar ud paa at erkende det sande, udøve det gode. Dette sker i
Familje og Ståt. Her slaar Menneskets egen Natur til. De ti Bud
stemmer vel med, men behøves ikke til Erkendelse af
Naturretten. Men over Menneskets Liv i Hjem og Ståt hæver sig atter
dets Forhold til Gud. Her slaar Menneskenaturen ikke til; thi
den rette Maade at dyrke Gud paa kender kun den, hvem Gud
har aabenbaret den.
Som det vil ses, vendte her Summus Theologus uden
Undseelse hjem med sin udøbte Ledsager under Armen. Den mere
og den mindre oplyste; men iøvrigt gode Brødre og
Landsmænd, som skaanske Kirkeret og jydske Lov, begge Jyder for
Vorherre. Der var slet intet ondt ment hermed. Kun Udslag af
en fælles, god Natur. Det hele gled da ogsaa forunderlig
upaaagtet hen. Niels Hemmingsens Skrift vakte, til Held for ham,
ikke det Anstød, som det egentlig havde fortjent.
Tyge Brahe (Fig. 52) var paa sine Rejser bleven greben af
Svejtseren Paracelsus’ Lære om det nye Menneskeideal, „den
naturkyndige Læge". Fri for sin Forgængers Uklarhed og Hang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
