- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
104

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

Tyge Brahe. Polen

Spørg Naturen selv! Ingen forudfattet Fordom, kun Erfaring er

Læremester.

Hvad var det, der foregik her paa den af Tyge Brahe
grundede Højskole paa Hveen? Hvorfor maatte her Doktorhat og
gold Lærdom vige for en løjerlig Skare af unge Mænd og
Kvinder i Arbejdskitler med varsom Haand og spændt opmærksomt
Blik? Prunkløst og stilfærdigt var her indført en hel ny
Fremgangsmaade, en egen Slags Samvirke, hvor enhver, stor eller
lille, kunde arbejde med og fik sin Part af det fælles, naar blot
alle holdt sig Grundreglen efterrettelig: ærlig Prøven, paalidelig
Iagttagelse. Førend Frans Bacon i England havde sat Haand
paa Papiret, var her paa Uranienborg fra Vægtergang til Kælder
hans Løsen fulgt: Spørg Naturen og brug dens Svar til øget
Nytte og Lykke. — Tyge Brahes Tanke med denne Skole var
for stor og vidt omfattende, Danmark endnu for uudviklet og for
lille til at kunne fatte og pleje den. Hans Værk var som et af
de Livslyn fra oven, der ikke kom til at virke paa
Menneskeforhold, men blot ramte Jordsmon og løb sig mat i det. Han
selv blev fordreven. Hans Hus lagdes øde. Jordgemt bærer dog
hans Plan for sene Tider Vidne om dens iboende Livskraft.

13

Det store Røre omkring Aar 1500 ytrede sig næppe i noget
andet Land saa udbrudsmæssigt som i Polen. Politisk, religiøst
og sprogligt sprængte Folket sine Lænker og blev sig med eet
stolt bevidst som frit Folk. Det 16de Aarhundrede var Polens
kortvarige Stortid.

Nutiden har svært ved ret at fatte Polens daværende
Betydning. Og det gik Samtiden paa lignende Maade. Riget var altfor
pludseligt blevet stort og mægtigt. Det blændede mere end det
indgød Tillid. Og Folk saa vel som Rige var saa underligt
sammensatte af stærke Modsætninger. Alt Polsk lød som en
Blanding af et langt, forpint Suk og kaadt udfordrende Overmod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free