- Project Runeberg -  Historiske Fortællinger. Tider og Tanker / IV. Bind. VII. og VIII. Bog /
113

(1910-1912) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kopernikus

113

Stormesteren gjorde alt for at vinde Bispen, lovede ham hele
Tysklands Hjælp, hvis han vilde falde fra Polen, men forgæves.
For Bispen gjaldt det under disse Forhold om at spinde Tiden
ud og sikre sig sin Konges virksomme Støtte. Hyppige
skriftlige og mundtlige Forhandlinger mellem Parterne og gentagne
Rejser fra Bispedømmet til Krakov blev Følgen. Det er
betegnende for Kopernikus, der deltog i alt dette, at han desuagtet fik
Tid til at sysle med sin kære, stadige Tanke. Under disse
urolige Forhold begyndte han at nedskrive den videnskabelige
Fremstilling og Begrundelse af sin Lære. Ja, endog til rent
humanistiske Studier fandt han Tid. Under et Ophold i Krakov lod
han saaledes trykke Theophylaktos’ Breve, som han havde
oversat fra Græsk. Men fra Rejsen til Krakov 1512 vendte
Bispen dødssyg tilbage. Al Kopernikus’ Lægekunst forslog ikke.
Onkelen døde i Thorn, førend de var naaet hjem til Ermland.

Hermed afbrødes bråt Kopernikus’ Virksomhed og Orlov.
Han drog tilbage til Kapitlet i Frauenburg og var saa heldig her
straks at faa en Embedsbolig, der svarede til hans Ønsker. Den
laa i Stadens Ringmur i det nordvestre Taarn. Fra Taarnets
andet Stokværk førte en Dør ud til Murkronen, der som en
Vægtergang løb omkring det. Herfra havde man den videste
Udsigt til alle Sideroverdet flade Land. Mod Nord blinkede
Haf-fets Bølger, og langt borte skimtede man Østersøen bag
Landtungens Klitter. Kun mod Øst var Udsigten begrænset af
Domkirkens høje Bygning. Denne Bolig var som skabt for Kopernikus
og hans Observationer, der saa længe havde maattet hvile. Han
fik hurtigt sine Bøger opstillede og de faa Instrumenter anbragt.
Nu skulde Arbejdets Stund for Alvor begynde. Skade blot, at
der saa ofte, just naar han havde Brug for klar Himmel, kom
Taage og Havgus drivende ind nordfra fra Haff og Østersø.

Kun i fire lykkelige Aar — den eneste rolige Tid i hans
Manddom — fik Kopernikus (Fig. 53) Lov til at arbejde nogenlunde
uforstyrret. Saa kastedes han atter ud i Dagens Strid. Aar 1516
valgte de andre Kanniker ham til at være Kapitlets Lensmand
paa Slottet Allenstein. Kapitlet ejede nemlig omtrent en
Tredjedel af det hele Bispedømme. Størsteparten af dette Jordegods,

Troels-Lund : Historiske Fortællinger VII

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:59:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifortael/7o8/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free