Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kopernikus
115
hæren drog myrdende og brændende østerpaa gennem
Kapitlets Landsdele. Kopernikus havde jo vist sig baade dygtig og
uforsagt. De tilbagevendende Kolleger udsaae da ham, der
besad slige Naadegaver, til at være Kapitlets Redningsmand og
valgte ham i November 1520 paany til Lensmand paa Allenstein.
Det var næsten en Uriaspost. Thi Slottet var den sidste af
Fjenden ubesatte Plads, og Stormesteren truede med at belejre det.
Ikke desto mindre modtog Kopernikus Valget, drog til
Allenstein, holdt Fjenden ude og naaede tilsidst lykkelig at se Freden
sluttet. Hans Forretningsdygtighed medførte dog blot, at han nu
som Kapitlets „Kommissarius" betroedes til at skaffe
Fredsslutningens Bestemmelser gennemførte og siden maatte føre
opslidende, men unyttige Forhandlinger om fælles Møntforhold for
Polen, Danzig og Stormesteren.
Aarene gik. Kopernikus var under al denne Virksomhed
efterhaanden bleven en Mand paa 60 Aar, efter Datids Anskuelser
en Olding. Men endnu havde han ikke faaet sin videnskabelige
Livsgerning udført. Og dog havde han trolig arbejdet derpaa i
hver en Stund, der var bleven ham levnet, bestandig havde han
rettet og forbedret, men endnu laa hans afgørende Skrift „de
revolutionibus" kun hen som et Haandskrift i hans Gemmer.
At Rygtet om dets Indhold dog var sivet ud, kan sees af, at
man i Danzig i et Fastelavnsskuespil 1531 gjorde ham og hans
Opfattelse latterlig. Han bestemte sig da til at lette en Flig ved
at udsende „en lille Forklaring" dog blot i Haandskrift. I 1533
holdt en pavelig Sekretær Foredrag for den videnskabelig
interesserede Pave Clemens VII og hans Kardinaler om Kopernikus’
mærkelige Lære. Den modtoges med Velvilje. Derimod vakte
den bitter Modstand i Tyskland hos Luther og Melanchthon.
Der var altsaa truende Skyer oppe, men endnu ikke helt
ugunstige Udsigter for Kopernikus og hans Værk.
Men pludselig ved Solnedgang brød Uvejret løs. En ny, mørk
Retning kom til Magten med Pave Paul III (Fig. 54), der
be-kræftedejesuiterordenen. Bispestolen i Ermland blev besat med
en Mand, der var Kopernikus fjendtligt sindet og søgte at ramme
ham ved at beskylde ham for at være Lutheraner og usædelig.
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
