Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kopernikus
117
Under disse Forhold, der vilde have lammet en anden,
voksede netop Kopernikus’ Mod og Kraft. Klar over, at nu var
Handlingens Tid kommen, lagde han sidste Haand paa sit
Arbejde og afsendte derpaa det gennemrettede Haandskrift, for at
det kunde offentliggøres i Trykken. Han tilegnede Pave Paul III
Bogen i Forvisning om, at den ikke stred mod sand religiøs Tro.
Men iøvrigt lagde han ikke Dølgsmaal paa, at hvad han lærte
vendte op og ned paa, hvad der hidtil havde gældt for sikkert
og selvindlysende.
Bogen tryktes i Nürnberg, de første Ark under Tilsyn af en
ung, begejstret Tilhænger, Professor Rheticus. Men da denne
maatte til Leipzig for at holde Forelæsninger, overdroges den
videre Omsorg for Trykningen til Præsten og Matematikeren
Osiander. Dette Valg var ikke heldigt. Ikke blot er hans
Overtagelse af Tilsynet endnu kendelig paa, at der fra dette Ark
vrimler med Trykfejl. Han udvandede tillige Kopernikus’ korte,
kække Titel „de revolutionibus". Men hvad der var det værste:
I en Fortale betegnede han den nye Lære som ikke Kopernikus’
virkelige Opfattelse, men blot som en af denne opstillet
Hjælpegisning til Lettelse ved Udregning af Himmelbanerne. Osiander
handlede sikkert i den bedste Hensigt, idet han saaledes søgte
at dække Kopernikus mod noget af al den Forbitrelse, som han
forudsaa at Skriftet vilde vække. Men han handlede uden hans
Vidende og Vilje og imod hans Aand.
Den maaske bitreste Smerte, som endnu kunde tilføjes
Kopernikus — at mærke, nu da han drog i Kamp mod hele Verden,
sit skarpe, et Liv igennem hvæssede Vaaben sløvslebet af
Vennehaand — for denne Smerte blev Kopernikus forskaanet. Da det
første færdigttrykte Eksemplar af Bogen (Fig. 55) naaede
Frauen-burg, laa han syg. Døende rakte han Haanden ud imod det, og
et Smil syntes at tyde paa, at han forstod, hvad det var. Den
24. Maj 1543 døde han. En ensom, miskendt Olding, fremmed
blandt den nye Kres af Bisp og Kanniker, der kun
paaskønnede, at han ved sin Død gav Lejlighed til nyt og bedre
Kannikevalg.
Og dog var Kopernikus en af Polens ædleste Sønner, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
