Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Verdensbygningen
14
Den vestevropæiske Bevægelse, som vi har fulgt over
Skandinavien og Polen, gik ikke videre mod Øst til Rusland, men
bojede sig atter tilbage sydvestligt i sig selv. Et ydre Udtryk for
denne tilbagevendende Bevægelse afgav det Spørgsmaal, som
saa stærkt havde sat baade polske og skandinaviske Sind i
Bevægelse: Spørgsmaalet om Verdensbygningen med dens
Stjernekuppel. Uenigheden mellem Kopernikus og Tyge Brahe
afgjordes i Prag.
Disse to store Videnskabsmænds indbyrdes Forhold afgiver
et smukt Eksempel paa den nyvakte Menneskeaands
Frem-skridtsmaade. Hos Kopernikus havde det geniale Blik
Overvægten. 1 Kraft heraf havde han haft Dristighed til at udtale den
oprørske Tanke, at Solen staar midt i Verdensrummet, medens
Jorden ligesom de øvrige Planeter bevæger sig i Kreds om den,
alle beskuede af Fiksstjernehimlens rolige, tindrende Blikke.
Hos Tyge Brahe var Iagttagelsen Forudsætning for al
Erkendelse. Han beundrede sin Forgænger Kopernikus, hvis beskedne
Maale-Instrument fra Frauenburg han havde erhvervet sig og
gemte som en Helligdom. Han indrømmede fuldt det
sandsynlige i, at Planeterne bevægede sig om Solen som Midtpunkt.
Men netop i Kraft af Iagttagelsen benægtede han, at dette ogsaa
var Tilfældet med Jorden. Thi hvis denne i Aarets Løb foretog
sig en Vandring paa Millioner af Mile Himmelsalen rundt, maatte
nødvendigvis Fiksstjernebillederne i Loftet tage sig forskelligt
ud, alt eftersom de iagttoges fra Salens ene eller Salens anden
Ende. Da dette nu ikke var Tilfældet, maatte det, der foregik,
forklares ved, at Jorden selv stod stille, medens Solen
omsværmet af Planeterne i Løbet af et Aar drejede sig om den.
Ud fra denne Tydning af den store Himmelgaade anstillede
Tyge Brahe sine omhyggelige Iagttagelser. Aar ud og Aar ind
samlede han med utrættelig Flid og ved Hjælp af snildt udtænkte
Instrumenter (Fig. 56) en Sum af paalidelige Optegnelser om,
hvorledes den store Himmeludsigt til hver enkelt Tid havde
været fra Hveen. Ingen af disse Oplysninger krævede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
