Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et almindeligt Concilium
127
til Overdømme han i sit Hjerte bestred. Og sammensat af baade
Katoliker og Protestanter maatte den kunne falde paa de mest
skæbnesvangre Beslutninger. Han tøvede derfor, svarede
undvigende og søgte at sno sig fra det. Men Carl V var ligesaa fast
i sit Forsæt. Og hermed begyndte et ejendommeligt Spil, hvor
den synlige Kirkes to Bestanddele, Menighed og Gejstlighed,
hver især fremstillet af sin Ypperste, i Løbet af 25 Aar
krympende mødtes. „Sandhedens Fødselsveer" har Kirkens Venner
kaldt det. „Usandhedens Slangebugtninger" har dens Fjender
benævnet det. Begge Opfattelser staar skarpt overfor hinanden
endnu den Dag i Dag.
Aar 1537 blev det Tryk, som Kejseren udøvede paa Pave
Paul III, saa stærkt, at denne maatte give efter og sammenkalde
det almindelige Concilium. Det skulde møde i Mantua. Men ikke
for intet hed det om Pave Paul, der var italiensk født
(Alessandro Farnese), at han var en af de fineste Diplomater og kun svag
overfor sine fire Børn (Fig. 60). Selv under saa vanskelige
Forhold lykkedes det ham at smutte under. Conciliet traadte vel
sammen, men dets Møder udsattes paa ubestemt Tid. Paa denne
Vis holdt Paven Sagen hen i over tre Aar. Saa meldtes det
imidlertid, at Carl V i Juli 1541 havde lovet sine tyske Undersaatter
i Regensburg, at nu skulde der blive afholdt et almindeligt
Concilium. Udtrykkenes Bestemthed kunde lade befrygte, at
Tyskerne maaske ellers vilde faa Lov til paa egen Haand at
ordne deres Kirkeforhold. Sligt maatte for enhver Pris undgaas.
Paven sammenkaldte da det almindelige Concilium til at møde i
Trient 1542. Men det var ret slemt, at da Mødetiden stundede
til, laa Kejseren i Krig med Frants I af Frankrig. Naar to saa
mægtige Folk var i indbyrdes Strid, kunde en fælles
Kirkeforsamling umuligt samtidigt afholdes. Møderne udsattes derfor
atter. Forsamlingen udskreves paa ny tre Aar efter. Først til et
Møde den 15. Marts 1545. Men atter kom der Hindringer, denne
Gang dog ikke af større Betydning, end at Forsamlingen endelig
kunde træde sammen den 13. December 1545.
I otte Aar var det saaledes lykkedes Paven at holde Sagen
hen. Og selv nu, da den glimrende, gejstlige Forsamling mødtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
