Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Ignatius Loyola
ud af Klostret. Thi Øvelserne herinde var kun en Rekrutskole
for Kirkens Stridsmand. Maalet var Kampen for Kirkens
Verdensherredømme ude i det virkelige Liv. Men da han efter
fuldendt Uddannelse i Klostret traadte ud i Livet opsat paa
Virksomhed som Krigsmand, mødte der dog ogsaa ham ligesom
Luther en betydelig Skuffelse, om end af modsat Art. Trods
hans velerhvervede Tjenestetegn viste han sig, kirkelig maalt,
uduelig som Delingsfører, end ikke synderlig brugbar som
Menig. For en saa opgemt Hædersdrift som Ignatius Loyolas var
dette en ny Art, uventet og dybt smertende Svøbeslag. Ikke
mindst fordi de regnede over ham ikke fra egen men fra andres
Haand.
Den første Form for Skuffelse indtraf straks, da han begyndte
sin Virksomhed for at udvide Kirkens Magtomraade. Han drog
til Palæstina og prædikede for de Vantro. Men her viste det sig,
at han i Virkeligheden savnede de dertil fornødne Kundskaber.
Han indsaae dette selv, og forsaavidt var Skuffelsen ringere.
Taalmodigt vendte han da tilbage til Spanien for at tilegne sig,
hvad han manglede. Han studerede „Grammatik" og Filosofi,
alt imens han fastede, plejede syge og optraadte som Missionær
blandt Studenter og Kvinder. Men nu blev Inkvisitionen
opmærksom paa ham og fattede Mistanke. Vel frifandtes han, men
samtidigt fik han (Fig. 63) Befaling til i fire Aar ikke at maatte
tale om aandelige Ting. En ligesaa krænkende som pinlig Straf
for en Mand med Ignatius’ Forudsætninger.
Ikke for intet havde han dog lært at kue sig selv. Lydig og
ydmyg drog han til Paris, hvor han i Kollegiet Montaigu
begyndte helt forfra. Han sad paa Bænk med Skoledrenge og var
underkastet samme Skoletugt som de. Endelig blev han Aar 1534
Magister og kunde begynde mere selvstændige Studier.
Stemningen hos ham og hans nærmeste Fæller gav sig et
betydningsfuldt Udslag, da de en tidlig Morgenstund samledes i Kirken
Montmartre og aflagde et Fællesløfte. Allerede Nationaliteten
hos de syv, af hvem den lille Kreds bestod, var betegnende.
De fem var nemlig Spaniere: Ignatius og hans nærmeste
Landsmand fra Baskien Franz Xaver, fremdeles Salmeron, Lainez og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
