Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesket er endeligt, dets Væsen er Længsel
159
Netop som ejendommelig Enkeltdel, hvortil intet andet ganske
svarer, har du Selvstændighedens evige Liv. Formerne veksler.
Gennem Overgangene Fra Liv til Dod, Lyst til Smerte ytrer
Bevægelsen sig. Men Gud er det vedblivende. Og du er en Del
af Gud. Du er evig. Gennem Lyst og Smerte, Liv og Død, som
Spiralbanen fremefter snor du dig, stiger du opad mod det
uendelige Maal, hvor alt er eet, Virken og Liden, Lyst og Smerte,
Liv og Død. Eet i Gud. Thi Gud er alt. Men Gud er eet.
Gud er umulig at forstaa. Din Trang til at fatte ham stilles
ikke. Thi som Enkeltvæsen er du endelig, men Gud er
uendelig. Du kan kun tro paa Gud. Din Viden om Gud lader sig kun
udtrykke negativt: Gud er z/endelig, «begrænset, »fattelig. Din
højeste Viden er Viden om egen Uvidenhed.
Heri ligger dit Væsens Smerte. Dit Væsen er Længsel, en
ustillet Trang. Du kræver Bevægelse. Uden Forandring ingen
Lystfølelse. Men Lysten forudsætter Ulyst som Baggrund.
Derfor er ingen Lyst uden iblandet Sorg.
Den Bevægelse, hvormed du sætter fra, er Anger. Den
bestaar i Mishag med det nærværende, Sorg over at have fundet
dig tilfredsstillet derved, og Trang til fra det mørkere, lavere at
hæve dig opad mod Lyset.
Den Bevægelse, hvormed du stræber frem, er sorgblandet.
Thi øget Viden er øget Smerte. Sommerfuglen, der drages mod
Lyset, veed ikke, at det er Døden. Mennesket veed det og søger
dog Lyset. Højere Maal er vel højere Smerte, men ogsaa
højere Lyst.
Lyst og Smerte er Livets Vilkaar. — Kunde man ikke tænke
sig en Guldalder, eller en kommende menneskelig Saligheds
Tilstand uden Smerte, med blot hvilende Lykke, Dyd og Fred?
— Nej, thi saa blev Mennesket et blot uvidende Dyr. Men
Lykke er Viden, Dyd er selvvalgt Daad, og Hvilen den tungeste
Byrde af alle.
Menneskets Væsen er Trangen mod Gud. Det drives af
Kærlighed, Kærligheden til Lyset, det endeliges Higen mod det
uendelige. Den evige Længsel, der aldrig faar Fred, det er
Livets dybeste Hemmelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
