Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik VIII af England
177
havde født Datteren Elisabeth, kølnedes lidt efter lidt Kongens
mod hende vendte Side. Samtidigt opvarmedes den modsatte,
idet ogsaa denne Dronning havde en indtagende Hofdame,
Johanne Seymour, i hvem Henrik VIII blev forelsket. En
Kommission af Parlamentsmedlemmer besørgede godhedsfuldt
Hindringen fjernet ved at dømme Dronningen fra Livet efter Hs.
Majestæts naadige Behag enten ved Ild eller Sværd. Kongen
viste den Naade at vælge Sværdet. Hun henrettedes i Maj 1536.
Samme Dag friede Henrik VIII til Johanne Seymour og ægtede
hende ti Dage efter.
4
Da Giftermaalet var fuldbyrdet, fandt der et betegnende
Optrin Sted. Henrik VIII (Fig. 74) mødte selv i Parlamentet for
personlig at meddele det sit Budskab. Hovedindholdet af hans
Tale var en Tilkendegivelse af, at han, skøndt ulykkelig i to
Ægteskaber, dog ikke havde skyet for Folkets Skyld at bringe
det Offer at indgaa et tredje.
Et værdigt Parlamentsmedlem tolkede til Svar Parlamentets
Tak og Glæde for dette nye Bevis paa Kongens Huldskab og
Naade. Men først og sidst priste han Henrik VIII’s vidunderlige
Gaver. Hs. Majestæt var at ligne med Samson i Styrke,
Absalon i Skønhed og Salomon i Visdom.
Taleren var i det sjældne Tilfælde at være Talsmand for ikke
blot Samtidens Kryberi, men tillige for Eftertids afklarede Dom.
Henrik VIII var virkelig paa engang en Voldsmand, en Oprører
og en kvindekær Kirkebygger. Men der fandtes ikke i Datiden
nogen Dalila eller blot et Træ til at tage ham ved Haaret.
Det højtidelige Møde endte med, at Hs. Majestæt til Svar lod
sin Kansler beskedent udtale: at Tak og Pris for Kongens
vidunderlige Gaver tilkom ene Gud, fra hvem de stammede.
Den nye Dronning, Johanne Seymour (Fig. 75), var ingen
Skønhed, men indtagende ved sin Takt og Forstand, hvorved
hun vandt baade Konge og Undersaatter. Hun var derhos klog
Troels-Lund: Historiske Fortællinger VII 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>