Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien
207
Udtryk, hvor Forholdet mellem Mand og Kvinde udlod sig
gennem et Væld af nye Former for Forstaaelse. Der kom ikke blot
Ild i et brændende Blik, Livsglød og Skærhed i Kødfarven, men
der bredtes, som hos Tizian (Fig. 85), en egen Højhed, Ro og
Harmoni herover, som uvilkaarligt holdt paa Afstand og næsten
forvandlede Attraa til
Andagt.
Der kom nye
Former for Stemning,
ikke blot enkelte, men
sammensatte som
Mona Lisa’s (Fig. 86)
vidunderlige Smil,
som Udtrykket i
Rafaels bestandigt veks- •
lende Selvportræt
(Fig. 87). De to Køn
droges vel mod
hinanden, men de skiltes
dog atter ad i Sysler, i
Interesser, i Karakter.
De veg fra hinanden
vedAlder,blevtilglade
Børn og
alvorligegamle. Og førend man
rigtig saa sig for, var
Forvandlingen foregaaet i Kunsten ligesom i Bylivet. Af de to Køns
Frigørelse og Samliv, som Skolastiken havde frygtet som den
visse Fordærv, var fremgaaet noget nyt, det rent
menneskelige.
I Kunsten paa dens Højdepunkt fik dette menneskelige
et endnu klarere Udtryk end i Bylivet. Kunsten drog Næring
af dybe Fortids-Kilder: Romerrepublikens sejge Naturkraft,
trodsigt hærdet og hævdet gennem Aarhundreders Nøjsomhed
Fig. 85. Tizian’s Selvportræt.
(Berlin.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
