Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien
221
Som det vil ses, var den nye Forstaaelse af Forholdet mellem
Mand og Kvinde, der forkyndtes i Italien, af en egen, uklar Art.
Det havde løsrevet sig fra Skolastikens Synsmaade og vokset
sig frit i de norditalienske Byer. Trods sin Frihed var det dog
ikke endt i Udskejelser, men havde selv skabt sig nye
Ansvars-skranker. Gennem Kunsten havde det udtrykt og fattet sig selv
som Led i en lang Udviklingsrække, hvor dunkle Foriidsminder
endnu var i Stand til at skyde livsfriske Skud. Men idet det
saaledes nationalt spejlede sig, var det blevet sig bevidst ikke blot
som nær beslægtet med gammel Romeraand og med Antiken,
men tillige med Romerkirken.
Den hele Frihedsbevægelse antog herved en Kresform, bortfra
og atter tilbage mod Skolastiken. Dette Folk, der i Oldtiden havde
frembragt Vestalinder, kunde ikke være uforstaaende overfor
samme Tanke, fordi de nu kaldtes Nonner. Og ingen Italiener,
der fuldt forstod sig selv og sit Land, kunde i Længden være i
Strid med det, der udgjorde Landets Stolthed, Fortsættelsen af
Aartusinders Bestræbelser: Romerkirken og dens
Verdensherredømme. Hele det nye Syn paa Forholdet mellem Mand og
Kvinde, som det var gennemført i Bylivet, udtrykt i Kunsten,
blev da blot som et livligt Indfald, en ypperligt udtrykt, men
atter tilbagefangen Tanke. Mand og Kvinde vedblev som
fordum at gaa i Kloster forat tjene Gud og Romerkirken. Og
ganske naturligt. Gudsmoder var jo for enhver Italiener og
Italiener-inde i snævrere Forstand min Frue, Madonna.
Hvad Italien paa dette som paa mange andre Omraader
nationalt gav i Renæssancen, tog det atter nationalt tilbage.
Maaske kunde under andre politiske Forhold de nye Tanker
have vist sig for stærke til atter nationalt at bindes. Men alt
virkede i det 16de Aarhundrede til, at dette maatte blive Udfaldet
i Italien. De rige, frie Stæder, som Fortids Handelsforhold
havde skabt, visnede hen, da Søvejen til Ostindien og til
Amerika stillede andre Lande og Byer i de begunstigedes Række.
Sammen med Velstanden gik Byernes Frihed paa forskellig
Maade tabt. Da Pavedømmet hævede sig af sit religiøse Forfald,
kom med Jesuiterne en mørkere Retning tilvejrs, der ikke agtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
