Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Spanien
kunst, der opstod ved pludselig Selvantænding. Begge Folk satte
i deres Hjerter lige Pris paa Fyrværkeriet. Men for Maurerne
var det nærmest en Luksussag, som man til en Art Erstatning
for den af Profeten forbudne Vin tillod sig saa hyppigt og saa
vidt, som ens Formuesvilkaar rakte. For Spanierne derimod var
Flammen, skøndt udvortes een og samme, dog af vidt forskellig
Art; den enten helvedsved eller brændte altarklar. Og desværre
havde man kun Ret til et eneste Kirkelys. Men lige fristende tog
de utændte Kvinder sig ud, hvad enten de som de mauriske kun
saaes tættilslørede og indpakkede, eller som de spanske viste sig
halvtilslørede under Mantillens Kniplinger. Ikke mindst de
spanske Kvinder, der var sig deres Kristenværd bevidst, virkede
dobbelt tiltrækkende ved deres maurisk-kristelige
Blandings-Etikette: „Manden til Behag" og „leg ikke med Ilden".
Disse Forhold ændredes ikke væsentligt ved Granadas Fald
og Maurernes Fordrivelse. Stoltheden ved at være Kristne og
helt at have sejret æggede blot yderligere Folkebevidstheden og
gav Forholdet mellem Mand og Kvinde paa den spanske Halvø
en endnu mere udpræget Form. Hos begge Køn trivedes en
gennem Aarhundreder nedarvet Selvfølelse, der under Navn af
„Ære" nærmest kun bestod i Forvissningen om at være i
Overensstemmelse med Kirkens Forskrifter, altsaa en ret Kristen.
Som en Pind opretholdt og stivede den Personligheden og
udgjorde hyppigt det hele Bevidstheds-Indhold. Men denne indre
Pind var udvendigt i Spidsen belagt med en heftig Sansedrift.
Det selskabelige Samvær mellem de saaledes ens udstyrede
Mænd og Kvinder bestod i under de mest udsøgte Former
smidigt og livligt at være hinanden til Behag ved uophørligt at søge
at stryge den andens Tændsats. Men lykkedes dette, og
Tændstikken kom i Brand, brændte jo „Æren". Her var da kun eet
af to at gøre. Enten at hævne den tabte „Ære" ved Drab. Eller,
hvis sligt var muligt, skyndsomst at faa begge Parter plantede
som Altarlys i Ægteskab. Men saa modtagelige som man var,
hændte det ofte, at vedkommende ikke kom fuldt i Brand, men
kun spruttede Gnister. Hvormeget af „Ære" var nu herved
gaaet tabt? Her afgjordes Sagen gerne ved kort Proces, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
