Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spanien
229
dybeste krænke Dronning Maria ved sin vidt drevne Utroskab.
Den ledsagede ham baade i hans tredje og fjerde Ægteskab, den
tog Plads i hans Pligtfølelse, smuttede med i hans Arbejdsvilje,
den fulgte ham ikke blot til Autodaféer, men endog til
Selvpinsler, og døde først med ham, standhaftig og tavs, paa den
kongelige Martyrrist, Klostret Escorial.
Intet Under, at hans forstaaende Folk digtede videre og
antog — iøvrigt i Strid med Virkeligheden — at han dreves af
Skinsyge, da han lod sin egen Søn, Don Carlos, fængsle og
dræbe.
Den standende Strid mellem Ære og Elskov naaede ikke til
Afslutning hos Philip den anden. De viste sig begge lige stærke.
Vil man følge Striden til det sidste og se, hvorledes den ud fra
spanske Forudsætninger burde endes, lade man Blikket gaa
videre til hans store Landsmand og lidt ældre samtidige,
Ignatius Loyola. Denne overgik Philip den anden i Viljestyrke og
førte Æren til Sejr. Men Maaden, hvorpaa dette skete, kaster
skarpt Lys over den spanske Opfattelse af Forholdet mellem
Mand og Kvinde.
Ignatius havde indtil sit 30. Aar været en fremmelig Deltager
i det spanske Hofliv med dets Elskovseventyr. Endnu melder
hans Ansigtstræk (Fig. 98) om Styrken af den Sansedrift, han
senere som Sejvbehersker stadigt havde at kue. Han kunde
aabenbart være bleven et værdigt Sidestykke til Philip den anden.
Omslaget for Ignatius’ Vedkommende skete imidlertid — som
ovenforomtalt — paa Sygelejet hjemmepaa Herregaarden Loyola,
da Krigen havde gjort ham til Krøbling. Først søgte han at drømme
den gamle Drøm videre om Ridderære og Elskovsheld. Men da
hans legemlige Mangel stadigt snærede den itu, uddybedes og
udvidedes hans Syn.
Ridderæren var ikke at vinde i Kamp mod andre, men i
Kampen mod sig selv, i Udøvelsen af Selvbeherskelsens og
Selvopofrelsens vanskeligste Vaabenfærd. Og Elskovsheld hos
jordiske Kvinder var for intet at regne mod at tækkes den højeste
af alle Kvinder, Himmeldronningen. Ære og Elskov, blot i
forklarede Former, blev da fremdeles hans Livs Hovedindhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
