Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Rabelais
sidste Olje, udbrod han: „Nu har jeg faaet mine Sko smurte til
den lange Rejse". Da Præsten, dergav ham Sakramentet, spurgte:
„Troer Du ogsaa, at Kristus er virkelig tilstede i dette Brod?"
svarede han: „Jeg seer ham grangivelig holde sit Indtog i
Jerusalem, baaren af et Asen". Da han var ved at dø, iførte man
ham Benediktinerkutten, den sorte Dominokappe. Rabelais
hviskede: „Saligt at dø i Domino
(i Herren)". Hans sidste Ord var:
„Træk Tæppet for, nu er Stykket
omme".
I en andens Mund vilde Ord som
disse og saa meget andet af, hvad
Rabelais har sagt og skrevet, kunne
have været Udtryk for Tvivl og bitter
Spot. Det var de ikke hos ham. Hans
inderste Indhold var hverken Tvivl
eller Spot, men sikker Forvissning.
Den sunde Sans’s, det gode Humørs
Forvissning. Han var i al sin
Tankegang den samme, der som Barn
havde Frispas hos sine Forældre og
deres Gæster hjemme paa Trappen
op til det morsomme Apotek. Glad
og tillidsfuld tog han som voksen
Vorherre i Haanden, gik med ham
rundt og saae paa hele Verden, tryg
i sin Forvissning om, at Vorherre
lo med, naar den lille sagde noget
pudsigt om Verden, om sig selv eller om den Store, der holdt
ham i Haanden. Rabelais var Humorist og som saadan i
Forstaaelse med Vorherre. Han kunde i Kraft af denne Forstaaelse
le inderligt ad sig selv, sit Væsen, sin Skæbne. Ingen har f. Eks.
ramt Svagheden i hans Karakter med saa svidende en Snært
som han selv, naar han siger: „Jeg holder fast ved min Mening
lige indtil Baalet — men ikke op derpaa" (jusqu’au feu exclus).
Fig. 103. Henrik II af Frankrig.
(Efter Herbé.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>