Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Rabelais
ste af disse er en Slags Roman om den eventyrlige Kæmpe
Gargantua og hans Son Pantagruel. Rabelais begyndte at
udgive Bogen i Lyon 1532 og fortsatte den med nye Bind lige til
sin Død. Hvad kunstnerisk Plan angaar, er denne Bog grumme
mangelfuld og staar ikke nær Maal med f. Eks. Don Quixote,
med hvilken det ligger nær at sammenligne den. Den er et
voldsomt Naturudbrud, gennem hvilket Humanismens Begejstring
giver sig Luft. Al sin nyvundne Kundskab fra Oldtid til Nutid
vil Forfatteren bibringe Læseren. Han vil sprede Oplysning.
Som Læge vil han opmuntre og glæde sine Patienter ved at
mætte dem med Viden, helbrede dem ved Latter. Han øser ud
med fulde Skaaler, i lykkelig Tillid til sin egen gode Vilje og
dens Almagt og til Folkebundens Modtagelighed. Selv Sproget
er ubehersket. Snart ruller det hele Blokke af uopløst Viden
med sig, snart boltrer det sig i Ordspil og Hentydninger eller
straaler til Vejrs som blot Skum og Klingklang. Det breder sig
fra Oldtids Latin til Datids Fransk, fra forfinet Hofsprog til
Folkedybets mest grovkornede Udtryk; hyppigt snurrer det
sig som ind i en Krog for blot højlydt at hviske et rigtig uartigt
Ord.
Hvad der bærer det hele, er Forfatterens gode Humør. Dette
ytrer sig ikke blot i Kaadhed og Evne til at sige Vittigheder og
Ordspil. Jo mere man vænner sig dertil, desmere uddyber det
sig til en varm Livsanskuelse. Allerede Bogens Form er
betegnende. Det er en fantastisk Beskrivelse af de to Kæmper
Gargantua og Sønnen Pantagruels Hændelser. Stundom kommer
man herved til at tænke paa Thors Rejse til Jotunhejm. Men
Rabelais vægrer sig ved at lade sine to Helte selv blive narrede.
Ved Fremstillingen af disse foresvæver der ham ubestemt en
Slags Vor Herre eller Konge af Frankrig og hans Søn. De
indskrænker sig til hjerteligt at le, hver Gang deres Ledsagere,
den forsorne Munk, Broderjohan, og den svedne Filur Panurge —
Stamfaderen til Moliéres Scapin og Holbergs Henrik — ved Ord
eller Hændelser giver Anledning hertil. Men ogsaa om disse
sidste gælder det, at det latterlige har ligesom en dobbelt Bund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
