Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
CALVIN
Da Rabelais anden Gang maatte ty til Rom og vendte hjem,
forsynet baade med paveligt Beskærmelsesbrev og med
Melon-kærner og Nelliker, gik der i Paris’s krogede, snavsede Gader
en ung, bleg Mand med et skarpt Blik, et sygeligt og forlæst
Ydre. Han saae ud til at være Gejstlig. 1 Virkeligheden var han
„Kætter", ikke bedre end Rabelais. Men af en anden Slags.
Intet Under, at de to heller ikke i Længden kunde forliges.
Manden, her gik, blev af Rabelais siden spottende kaldt efter
sit Navn, Chauvin, for „ophedet Vin" (chaud vin). Og Rabelais’
Navn, Rabelaisius, blev af Modparten naturligvis fordrejet til
rabie læsus, „bidt af en gal Hund". Forskellen mellem de to
kunde maaske lettest udtrykkes ved, at medens den ene ikke
vilde for tæt ved Baalet, holdt den anden sig det stadigt altfor
nær. Han havde det ikke blot for nær ved Haanden, da han
en Snes Aar efter i Genf 1553 dømte en anderledes tænkende —
Michel Servet — til at bestige det. Men det brændte bestandigt
i hans eget Indre, gjorde hans Aands Vin hed og hans Vilje
voldsom, gød Brandskær i hans Verdenssyn, lyste som evigt
Helvedbaal for ham fra Guds inderste Væsen.
Som den unge Chauvin — eller som nu alle kalder ham —:
Calvin gik i Paris 1535, saae han dog mere sølle end farlig
ud. Næppe vilde nogen have gættet paa, at hvad han mente
eller ikke mente om Forholdet mellem Mand og Kvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
