Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Calvin
underlig Figur. En forpjudsket Fugl med Ørneblik, en ramt
„Accusativ" paa Veje til at blive det bestaaendes Accusator.
Vor Tid har stundom svært ved at forstaa den Rolle, som
Fortolkningen af Nadverordene spillede i det 16de Aarhundrede.
Det kan forekomme os fremmed at se dette enkelte
Lærespørgs-maal drøftet i hin Tid ikke blot af Lærde midt under de vigtigste
politiske Begivenheder, men af Statsmændene selv som et
politisk Spørgsmaal af ypperste Rang. Vi har Uret. I dette Punkt
laa Nøglen til den Sag, der med Føje sysselsatte hele Evropa.
Her stod Afgørelsen om Verdenssyn og politisk Magtfordeling,
om en tusindaarig Fortid havde Ret eller en Nytid, der truede
med fuldstændig Omvæltning.
Thi eet af to. Enten forvandledes under Præstens Indvielse
Brod og Vin virkelig til Kristi Legeme og Blod. Men saa ejede
den Kirke, der ved Guds uendelige Naade besad Magt til ved
sin Ordination at udstyre sine Præster med saadan Evne, en
altoverskyggende Magtfuldkommenhed. Kristus selv var kun
død een Gang paa Jord. Men Romerkirken var i Stand til i
„Messen" daglig ved tusind og atter tusind Altere at gentage
denne Kristi Offerdød til Gunst for sine Bekendere. Ingen Magt
kunde lignes hermed. Og den Kirke, der besad den, den Guds
Stedfortræder paa Jord, der styrede denne Kirke, Paven i Rom,
tilkom der af alle den mest ubetingede Lydighed i stort som i
smaat.
Eller ogsaa var Nadveren kun en Gentagelse af hint sidste
Maaltid, som Jesus Aftenen før sin Død havde holdt med sine
Disciple og budt dem gentage til sin Ihukommelse. Man kunde
tænke sig Virkningen af dette Udtryk for fortsat Samfund
gennem Tiderne forskelligt, lige fra blot from Ihukommelse til den
inderligste aandelige Enhed, Henrykkelse til Himlen, ja, mystisk
Nydelse af Indstifterens Kød og Blod. Men een Ting stod fast,
det var kun en Deltagelse i det af den levende Jesus selv engang
med sine Apostle afholdte Maaltid, hvor Virkningen, om saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
